HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Tøjmagermester Frentzel - en indvandrerskæbne fra 1700-tallet A f Birthe Karin Fischer

Indledning Den 23. februar 1757 får Christopher Frentzel borgerskab som tøjmager i København.1 Frem til 1761 forsøger han at oparbejde en selvstændig virksomhed, men kommer langsomt i gæld og i april måned 1761 var Christopher Frentzels gæld til kreditorerne så stor, at han i lang tid måtte gøre sig »usynlig udenfor Nørreport«.2 Det var meget almindeligt, at de kræmmere, der aftog vævernes produkter, gjorde producenterne afhængige af sig ved at lade gælden vokse så meget, at det var umuligt at komme ud af den.3 Det var store summer, væveren skulle sætte i sin fabrik, inden en produktion af vævede stoffer var klar til salg - og solgt. Der skul­ le bruges uld, hør, måske silke, og det skulle altsammen spindes. En opgørelse fra 1716 fortæller, at en væv skulle producere 2 stk. klæde å ca. 45 alen om ugen. Til dette arbejde krævedes 4 kradse­ re, 30 spindere, 2 væversvende og en dreng til at spole garnet. Dertil en farver til indfarvning af garnet samt en mand til efterbe­ handlingen af det vævede stof. En af Frentzels kreditorer var lakfabrikant Friederich Gasman, som samtidig var dybt interesseret i fabrikken; han låner derfor Frentzels kone 30 pund garn, som hun, når det var blevet vævet op, kunne betale, hvorefter hun kunne låne det samme kvantum igen. Frentzels gæld var 500 rdl. til Gasman samt 300 rdl. til anden side, hvor den største kreditor var en kræmmer ved navn Wasserfall. Efter Friedrich Gasmans udsagn var 4 af de 7 væve, som hørte til Frentzels fabrik, ikke i brugbar stand, ydermere var der ingen uld og farvestoffer, ej heller mulighed for at betale spin­ dere og andre der skulle arbejde ved fabrikken. Til trods for sine udtalelser var lakfabrikant Gasman tilsyneladende meget interes­ seret i at hjælpe familien på fode igen og havde i den anledning flere samtaler med den »usynlige« Frentzel.

136