HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Karen Hjorth

Spåbøger Der var flere kendte spåbøger på denne tid. En dansk var udsendt i 1594, Benedichts spåbog, med anvisninger på forskelli­ ge former for forudsigelseskunster, sådan som Cathrine beskrev det. Man kan finde ud af, hvem i et ægteskab der skal leve længst, og man kan regne på, om man skal gifte sig med Per eller Poul.3 I 1633 den 24. oktober udsendtes et åbent brev om forbud mod at skrive, digte eller trykke spådomme i almanakkerne. Her­ med var bøger som PLANETBOGEN forbudt. Søstersolidaritet Referatet af Konsistoriums undersøgelse giver også et indblik i livet i København for en stakkels kone, forladt af manden, ind­ vandret med tre små børn i en fremmed by, hvor hun måtte skaffe sig et eksistensgrundlag. Det fandt hun ved hjælp fra andre kvin­ der. Værtinden, der rådede hende til at spå og lånte hende penge til bogen. Da hun nu blev anklaget og forhørt for denne virksom­ hed, mødte der en »hob« kvinder op i Konsistorium, men de var ikke indkaldt. Hvordan er de blevet underrettet om, hvad der foregik, og hvad ville de. Det første må man tænke sig til, men universitetspedellen havde jo været for at hente et par af dem til forhøret. Man kan i hvert fald konstatere, at nyheden er løbet hurtigt rundt blandt en kreds af kvinder, der lige så hurtigt har organiseret et fremmøde på universitetet. Deres ærinde var at sige god for Cathrine, give hende et godt skudsmål og fortælle, at hun nu ernærede sig ved lovligt erhverv. Om motiverne til deres indgriben kan man kun gisne. Er det et smukt udtryk for solidaritet blandt kvinder, eller er det et indgreb for at hindre en større ulykke. Det var ifølge forordningen af 1617 forbudt at give sig af med »signen, maalen og manen«, og de foregående 10 år opviser et meget stort antal troldoms- og hekse­ processer landet over.4 Hvis nu Cathrine blev udlagt som »trolko- ne«, kunne hun trække de kvinder, hun havde omgåedes, med sig. Ved at slutte op om hende, kunne en sådan ulykke måske afværges. Også i dette tilfælde kan man tale om solidaritet. Der er desværre ikke bevaret kildemateriale til at komme tætte­ re på sagen, idet de københavnske tingbøger er brændt, men som begivenheden er refereret i Konsistoriums forhandlingsprotokol,

134