HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Karen Hjorth

og tjene noget derved. Hun købte den i kirken og brugte den et stykke tid til at spå efter. For ganske nylig havde hun solgt noget lærredsdrejl og nogle alen dynevår for byfogedens kone, heraf nogle alen til Gertrud Emanuels i Vingårdstræde. Denne var imidlertid blevet noget mistænksom, da hun så, at der var krone på noget af lærredet, og hun ville vide, om sælgeren var kommet retmæssigt til det. Der­ for var Cathrine gået hen til byfogeden for at forhøre sig om det. I byfogedens hus mødte hun en mand, Pouell Moritzen, trykker, som beskyldte hende for at være en »spaadieffuell og trolkone«, og derfor blev hun anholdt og sat i fængsel, men hun havde ikke sagt og gjort andet, end der stod i PLANETBOGEN. Konsistorium spurgte hende, om hun vidste, hvad der skete andre steder, eller om hun kunne sige, hvad der skulle ske i frem­ tiden, men atter svarede hun, at hun vidste ikke mere, end der stod i bogen. Som følge af det Cathrine Hechtes havde fortalt, besluttede Konsistorium at sende bud efter byfogeden og byskri­ veren for at høre de vidnesbyrd, der havde ført til hendes fængs- ling. Da universitetspedellen havde hentet de to københavnske embedsmænd til Konsistorium, blev de informeret om anlednin­ gen til forhøret, nemlig kongens brev, og bedt om at redegøre for de vidnesbyrd, som de havde i denne sag. Byskriveren oplæste derefter fra byens bog, tingbogen, adskillige vidnesbyrd fra folk, som Cathrine havde spået. Til en havde hun fortalt, at en hund havde bidt ham, da han var ung, en hest havde sparket ham, og han havde været i fare til søs, og det havde altsammen været sandt. Hertil svarede hun, at det kunne godt være, hun havde ramt rigtigt nogen gang, men der var hundrede gange, hvor hun havde fortalt om noget, der aldrig var sket. Et andet vidnesbyrd var fra en kvinde, som Cathrine skulle have rådet til at gifte sig med en mand, som hun lovede ikke ville leve længere end til Sankt Hans. Og det viste sig at være rigtigt! Hertil svarede hun, at hun ikke havde sagt det så »tefinitive« men »contitionaliter«, at han måske ikke ville leve mere end et år. Flere vidnesbyrd fra tingbogen blev læst, men de er ikke refereret i detaljer i forhandlingsprotokollen. Det er kun opsummeret, at hun skulle have sagt, at hun af hænder og ansig-

130