HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Spådomskunst og søstersolidaritet

rer om hun haffuer nogen forstannd paa planneternis løb och egenschab, som hun forregiffuer sig allene att haffue fuld vdi sinn trygleri, som hun brugt haffuer, Och huis I aff hende erfarer, I det vdi pennen forfatter och os lader tilstille, dermet scher vor vilge, befallendis eder gud, schreffuit paa vort slott Kiøbenhaffnn den 23 januari anno 1629. Under vort signett. Christian« Brevet blev modtaget på universitetet og registreret med denne påtegning: »lest paa consistorio denn 24. januarii anno 1629«. Det befinder sig nu i Københavns Universitets arkiv i Rigsarkivet. Konsistoriums forhandlinger blev nedskrevet i protokoller, og af protokollen for 1629 fremgår så, hvorledes denne undersøgelse blev behandlet.2 Mødet var indkaldt på grund af det modtagne kongebrev. Til stede var Resen, Plunius, Finke, Worm, Longo- montanus, Hermann, Johs. Rasmussen samt de 2 biskopper, Mik­ kelsen og Madsen, nævnt i kongebrevet. Forhøret Kongens brev oplyste, at kvinden skulle sidde fængslet i rådhus­ kælderen, så først blev universitetspedellen sendt til byfogeden på rådhuset med brevet for at hente den omtalte kvinde. Konge­ brevet er altså blevet forevist som hjemmel til at få fangen udleve­ ret. Pedellen kom tilbage med en kvinde, der hed Cathrine Hecht- es, og besked fra byfogeden, at han havde ingen andre fængslet med den anklage. Kvinden blev spurgt om sit navn, og om hun kunne dansk, hvad hun svarede nej til. På hvilket sprog, forhøret derefter er ført, oplyses ikke, men vi kan formode, at det nok er hendes modersmål, tysk. Hun oplyste nemlig at være født i Rostock, og til spørgsmålet om hvordan hun var kommet i fængsel, forklare­ de hun, at hun var kommet til København 3 1 /2 år før i stor armod og ubesindighed, fordi hendes mand var løbet fra hende for at følge efter krigen og havde aftalt med hende, at hun kunne finde ham i Danmark! Da hun så kom med sine 3 små børn (her har referenten i margi­ nen tilføjet »huoraff nu kun itt lever«), fandt hun naturligvis ikke manden og vidste derfor ikke, hvorledes hun skulle føde sig og sine børn. Hendes værtinde, i det logi hun havde i Vognmands­ gaden, Anne Albrechts, rådede hende til at købe en PLANETBOG 129