HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Sebastian Olden-Jørgensen

drede med disse ord kongen til at skaffe det nye enevældige regi­ me indenlandske støtter ved at lade Københavns privilegier stad­ fæste. Det var et sprog, kongen og hans rådgivere kunne forstå, og med Københavns privilegier af 24. juni 1661 kom man så vidt muligt byens ønsker i møde. Selv om man til borgernes store for­ trydelse ikke undlod at befæste Kastellet ind mod byen, fortsatte Frederik III og hans arvinger med at pleje det gode forhold til residensstaden.23 Dette gode forhold havde rod i begivenhederne under svenskekrigene, men der realpolitisk art. var også andre grunde af mere

NOTER OG HENVISNINGER

Sebastian Olden-Jørgensen: Den politiske proces på stændermødet 1660. Historie. Jyske Samlinger. Ny række 20 (1993) 44- 71. 5. Knud Wolffs dagbog, aftrykt i N. D. Rie- gels: Forsøg til den Femte Christians Hi­ storie. Kbh. 1792, 45. 6. Brevet er gengivet som bilag I nedenfor. Følgende afskrifter er mig bekendt: Det kongelige Bibliotek GKS 2700 4° (nr. 15), GKS 3232 4° (nr. 11), Rigsarkivets håndskriftsamling IV H 17 (nr. 3). Af­ skrifterne har kun ortografiske afvigel­ ser indbyrdes og er alle taget efter nu tabte originaler i Gehejmearchivet. Bre­ vet har været kendt i litteraturen, efter­ som det nævnes i C. O. Bøggild-Ander- sen: Statsomvæltningen 1660. Kbh. 1936, 85 f. 7. Wolf hos Riegels 52 f., Hans Rhumans dagbog i Danske Samlinger 2. rk. II, 122 . 8. Jvf. Olden-Jørgensen 67. 9. /. Lindbæk: Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660-1676 Ji­ ll Kbh. 1903-10) I, 2-3; GKS 634 b 2° (nr. 22 fol. 13. v.), jvf. Bøggild-Andersen 1936, 421. 10. Notitsen er gengivet som bilag II ne­ denfor. Den findes i GKS 912 2° (læg e, nr. 10). Håndskriften er den senere lov­ kommissær Peder Lassens karakteristi­ ske hånd, således som en sammenlig­ ning med Rigsarkivets skriftprøvesam- ling viser. Notitsen har så vidt vides ik­ ke været kendt i litteraturen.

1. Den nyeste fremstilling med fyldige henvisninger til kilder og sekundærlit­ teratur er Leon Jespersen: Den køben­ havnske privilegiesag 1658-61 og magtstatens fremvækst. Nogle udvik­ lingslinjer. Nils Erik Villstrand (red.): Ku- stbygd och centralmakt 1560-1721. Hel­ singfors 1987, 157-183. I Historiske Meddelelser om København er privile- giesagen behandlet i Villads Christensen: Belejringen 1658-60 og Københavns Pri­ vilegier, 2. rk. I (1909) 1-46 og i Gunnar Olsen: Borgerne under belejringen, 4. rk. VI (1959-60) 9-60. De fleste af kilderne findes i O. Nielsen: Kjøbenhavns Diplo­ matarium. I-VIII København 1872-84 (herefter forkortet KD). 2. Privilegierne af 24/3-1659 i KD I, 702-4, brevene til kongen af 26/4 og 9/6 1660 i KD I, 715-21. 3. KD I, 718 og 720 f. (kongens svar ved Erik Krag). Borgerne reagerede ved i et brev af 18/7-1660 at redegøre for deres tolkning af privilegierne: KD I, 722-25. 4. Svend Ellehøj: Rettens grundlæggelse i Povl Bagge m.fl. (red.): Højesteret 1661- 1961. Kbh. 1961 bind I, 1-52; Svend Elle­ høj: Forfatningsspørgsmålet i Danmark fra oktober 1660 til januar 1661 i Histo- riallinen Arkisto 63 (Helsingfors 1968) 175-84. Ny støtte for sammensværgel­ sesteorien findes i Asger Svane-Knudsen: Borgerstanden og arverigeforslaget på stændermødet 1660 ( Leon Jespersen & Asger Svane-Knudsen: Stænder og magtstat. Odense 1989, 77-210) samt i

122