HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Et ukendt kapitel a f den københavnske privilegiesag 1660-61

Medalje med Frederik III's og dronning Sophie Amalies portræt. At uddele fyrstelige por­ trætter i guldkæder var en ganske almindelig gunstbevisning i det 17. århundrede. Over­ raskende er i denne sammenhæng snarere mængden. Københavns fire borgmestre og alle 32 mænd fik hver en sådan medalje i guldkæde den 12.juli 1661. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet.

mod kongen. En anden svensk diplomat, Gustav Duwal, befandt sig i Helsingør og kunne fortælle, at stænderne var misfornøjede med de nye privilegier, men hans hjemmelsmænd var næppe hel­ ler københavnere.22 Kongens København Noget tyder på, at det ikke var forgæves, at byens vise fædre i brevet af 13. marts 1661 havde gjort kongen opmærksom på, at såfremt privilegierne af 24. marts 1659 blev bekræftet og forbed­ rede, ville byens indbyggere »aarsag haffue, sig disz meehre med underdanigst goed affection, saa willig som plichtskyldig, at beflitte, och wind paa legge E. Maitt (:om nogit, som tilforne uformoedelig, huilket Gud naadeligen affwerge, igien paakom:) deris underdanigst troe tiennist, hielp och bistand fremdeelis udj gierningen at betee«. Dette var næppe alene en hentydning til faren for et svensk angreb, for efter krigerkongen Karl X Gustavs død styredes Sverige af en formynderregering, der syntes opsat på fred. I langt højere grad tog ordene sigte på faren for en kon­ trarevolution. Præsident, borgmestre, råd og de 32 mænd opfor­

121