HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Et ukendt kapitel a f den københavnske privilegiesag 1660-61

den 16. oktober var København formelt set ikke bedre stillet end de andre stænder, men man har vel antaget, at kongens taknem­ lighedsgæld ville sikre de tidligere løfters opfyldelse. Og kongen forstod at stryge Københavns borgerskab med hårene. Derom vidner rådmand fra Ålborg Knud Wolfs skildring af kongens og Københavns borgmestres intime samtaler efter festmiddagen om aftenen den 18. oktober. Dette gentog sig delvis godt en uge sene­ re, da den nyudnævnte skatmester Hannibal Sehested, den nyud­ nævnte kansler Peder Reedtz, biskop Hans Svane, Københavns fire borgmestre og bisperne af Ålborg og Viborg den 26. oktober atter var kongens gæster på slottet. De gode borgmestre er sand­ synligvis i begge tilfælde gået fra slottet i forvisningen om, at deres privilegier ville blive respekterede.7 Under alle omstændig­ heder indleverede København i modsætning til de andre stænder ikke nogen privilegieønsker (postulata). Måske betragtede man i rådstuen ligefrem den gennemførte statsomvæltning som en justering i forhold til den tilstand, privilegierne de facto havde foregrebet! Til støtte for sådanne tanker kan nævnes, at nogle bevarede embedsmandskommentarer til købstædernes postulata tydeligvis tager Københavns privilegier for givne.8 Efter arvehyldningen Blandt de administrative nyskabelser, der fulgte i kølvandet på statsomvæltningen, indtager statskollegiet en særlig plads. Det var i den første tid en slags afløser for rigsrådet. Statskollegiet har sidst på året 1660 haft Københavns privilegier, forsyningssituati­ on og deputerede samt stændernes samling i fredstid på dagsor­ denen. Den relevante betænkning er gået tabt sammen med de fleste af statskollegiets papirer fra de første måneder. Det er så meget mere smerteligt, som der i den tyske oversættelse af gene­ raladjudant Mikkel Skovs tabte memorial om stændermødet fin­ des følgende lapidariske meddelelse om dagene omkring 20. oktober: »Copenhagen begierte etwas sonderlich vor die ändern Städten«.9 Det vides ikke, hvad det var København ønskede frem for de andre købstæder, men måske var det blot en ny og mere passen­ de form for direkte adgang til kongen. I en bevaret, samtidig notits skrevet med den retskyndige Peder Lassens hånd foreslås

115