HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Sebastian Olden-]ørgensen

den. Efter betydeligt politisk og militært pres gik rigsråd og adel den 13. oktober med til Københavns, gejstlighedens og borger­ standens forslag om at hylde Frederik III som arvekonge til Dan­ mark og Norge. Rigsrådets og adelens modstand mod at overdra­ ge kongen arverettigheden havde ikke været ubegrundet. Få dage efter, den 16. oktober, kasseredes håndfæstningen betingelsesløst af samtlige stænder, og hele forfatningsspørgsmålet blev lagt i kongens hænder. Den 18. oktober fulgte så den højtidelige arve- hyldning og edsaflæggelse på slotspladsen, som Heimbach så anskueligt har foreviget (se ill. 1). Den kongelige trone var opstil­ let på en med rødt klæde beklædt forhøjning ved Børsens nord­ gavl, og her modtog Frederik III de tilstedeværende stænders nye troskabsed. Nogle hastigt indkaldte bønder fra Amager repræ­ senterede bondestanden. Dagen afsluttedes med festbanket på slottet om aftenen. I begyndelsen af det nye år kom så enevolds- arveregeringsakten af 10. januar 1661, som gjorde det klart for alle, at nu var enevælden indført. Denne statsomvæltning var resultatet af en diskret, men målbe­ vidst sammensværgelse mellem hoffet og en række gejstlige og borgerlige ledere.4 Den radikale konfliktsøgende kurs, som ret hurtigt efter stændermødets start indledtes af den af borgmester Hans Nansen og biskop Hans Svane ledede koalition af »konju­ gerede under Københavns frihed«, forklares bedst, hvis den ses på baggrund af hovedstadens svulmende selvfølelse og dybe skuffelse i privilegiespørgsmålet i månederne forud. Københavns umiddelbare forventninger til arvekongedømmet udtrykte borgmester Hans Nansen allerede ved arvehyldningen på Københavns slot den 13. oktober. Efter de afsluttende amen- råb trådte han frem og krævede, at den gejstlige og verdslige stand nu skulle have stemme i rigsrådet.5 Det svarer for Køben­ havns vedkommende til, at den førnævnte § 2 i privilegierne af 24. marts 1659 skulle træde i kraft. Man har vel blandt borgmestre og råd i København ment, at der nu ikke var mere, som stod i vejen for privilegiernes fulde ikrafttræden. Så sent som ni dage forinden, den 4. oktober, havde Københavns borgmestre og 32 mænd i et brev stilet til kongen bedt om, at deres privilegier måt­ te »komme udi fuldkommen brug«.6 Efter håndfæstningens, og det vil sige forfatningens, kassation

114