HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5
Admiral Gjeddes gård
ny auktion, hvor oberstløjtnant Hans Albrecht v. der Lühe blev højstbydende med et bud på 5255 rdl. kurant, godt 1000 rdl. under den to år tidligere foretagne vurdering.28 Overtagelsen fandt dog først sted ved påsketid i 1754. Den nye ejer har formo dentlig taget sin nyerhvervede ejendom i besiddelse som privat bolig, og han boede her i godt 10 år. Han synes ikke at have fore taget større ændringer af bygningerne, som naturligt måtte kræve en ny værdiansættelse. Ved et skøde af 19. december 1763 overdrog v. der Lühe ejen dommen til højesteretsadvokat J.J. Anchersen. Købesummen var nu 6100 rdl.29 Den nye ejer havde også i sin tid været alumne på Borchs kollegium og var således fra sin ungdom velkendt med lokaliteterne. 1 1770 blev han dommer i Højesteret, og i 1785 døde han. Før han erhvervede nr. 10, havde han boet i Vognmagergade, og hans husstand bestod af to fuldmægtige, en tjener, en kusk, en gårdskarl, en husholderske og en tjenestepige. Selv var han ugift. Det kan ikke oplyses, om han havde lejet noget af forhuset ud. Heller ikke han synes at have foretaget større bygningsændrin ger. Efter Anchersens død blev ejendommen endnu engang sat til auktion. Højstbydende blev nu en embedsmand fra centraladmi nistrationen, nemlig sekretær i admiralitetet, Mads Bie. Han betalte 9400 rdl. kurant for ejendommen, og det var første gang købesummen oversteg forsikringen. 18. december tinglæstes skø det.30 Mads Bie havde tidligere boet i Store Helliggeiststræde nr. 146 og flyttede herfra ind i nr. 10. For første gang i husets historie er man i stand til at angive hvor mange mennesker, der havde deres bolig i ejendommen. 1 1787 lod regeringen foretage en almindelig folketælling, og de bevarede skemaer giver en række oplysninger om de på tællingsdagen opførte personer i de forskellige ejen domme.31 Det fremgår heraf, at der i 1787 boede to familier i nr. 10. Det har nok også tidligare været det almindelige. Om Mads Bie oplyser skemaet, at han var 47 år og gift med den 48 år gamle Signe Sejerø. Der er ikke opført børn, men hos familien boede fru Bies ugifte søster på 26 år og hendes aldrende moster på 70 år. Af tjenende ånder angives to tjenestepiger på 34 og 22 år og en ugift 26-årig kusk. Endelig omfattede husstanden også en ugift 28 år
103
Made with FlippingBook