HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Torben Ejlersen

den ovenfor nævnte tidsperiode. Men der var naturligvis ind­ byrdes forskelle, f.eks. fandtes i 1839 på Vodroffs mølle 6 svende og 5 lærlinge, mens Ahlefeldts mølle og Dronningens mølle hver beskæftigede 4 svende og 2 lærlinge, og stubmøllerne Lucie- mølle og Banemølle hver kun havde 2 svende, men ingen lærlinge.

Gothers mølle og Nørreport tegnet af Ole Pedersen Kollerød 1840. Han stod i lære på møllen fra 1821 til 1823. Det kgl. Bibliotek.

Hvordan var det at arbejde på en københavnsk voldmølle? Det ved man ikke meget om. Ole Pedersen Kollerød giver sin næppe typiske version i sine erindringer.28Kollerød stammede fra Nordsjælland, som navnet viser. Hovedstaden tiltrak ham, og han kom som 19-årig i møllerlære på Gothersgade mølle den 1. maj 1821. Denne hollandske mølle ejedes af en møllerenke. Tre svende og tre lærlinge var beskæftiget på stedet. Når der var vind til møllens drift, kunne arbejdsdagen være lang og hård. Mestersvenden, den ældste svend, arbejdede fortrinsvis i møllen om natten, når det stormede, og tog sig ellers af vejning og regnskab, 2. svenden kaldes af Kollerød en »dievel, som skuld

96