HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Møllerliv i København

sidste vandmølle i storbyen. Hestemøllen samme sted magtede IV 2 td. pr. time og ydede en årsproduktion på 300 tdr. Hvis man vil sætte vindmøllernes produktion i relief i forhold til tidens nye energikilde, er det værd at nævne, at »den paa Gammelholm værende Dampmølle« - der var i drift mellem 1807 og 1820 - i 1812 malede 20.000 tdr. korn for grosserer von der Pahlen og krigskommissær Frantz Sommer.25 Om damp­ møllen samme år derudover havde leverancer til andre kunder vides ikke, men den angivne kornmængde svarer til næsten tre hollandske møllers årsværk, hvis man sammenligner med Sterms 1834-tal. Det københavnske kornmølleris udvikling i en central periode kan belyses ved antallet af mestre, svende og lærlinge i Møller- lauget.26 Mestre Svende Lærlinge 1723 ........................................ 20 21 21 1766 ........................................ 24 50 43 1791 ........................................ 24 70 31 1800 ........................................ 28 56 16 1810 ........................................ 22 45 30 1820 31 63 51 1830 31 78 62 1852 ........................................ 33 64 43 1860 ........................................ 27 94 62 Tallene viser det generelt stigende antal mestre, svende og lærlinge gennem perioden 1723 til 1860, men at forholdet ind­ byrdes mellem grupperne fra 1763 holder sig stabilt med 2-3 svende og 1-2 lærlinge pr. mester. Det afspejler et fag med overvejende håndværksmæssig drift, hvor de nye hollandske møller trods alt krævede megen betjening. Under det senere industrialiserede mølleri skulle arbejdertallet vokse forholdsvis mest. I 1839 bad oldermand Johs. Ølund på Svanemøllen, søn af Chr. Ølund fra møllen på Nørrebros Runddel, sine laugskolleger om at indberette hvor mange svende og lærlinge, der stod i deres tjeneste.27A f svarene fremgår, at der i gennemsnit var 2-3 svende samt 1-2 lærlinge på et møllested, hvilket er typisk for

95