HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Bjørn Westerbeek Dahl

fik han skøde på en grund på hjørnet af Fiolstræde og Nørre Voldgade, dér hvor Købmandsskolen ligger i vore dage. Under 1. Karl Gustav Krig var han med i felttoget i Skåne og blev efter Roskildefreden i februar 1658 kaldt til København. Her havde han tilsyn med byens fæstningsværker under 2. Karl Gustav Krig og skulle fra august 1659 påse, at ingen uvedkom­ mende slap ind i byen ad søvejen ved Toldboden. Her fik han også overdraget en grund. Da Henrik Ruses projekt til et nyt Kastel skulle godkendes i 1661, deltog Georg Hoffmann i den kommission, der skulle bedømme Ruses planer. Herefter hører man ikke meget til ham. Han døde i 1666, rimeligvis efter flere års sygdom og blev begra­ vet i Holmens Kirke den 23. marts.4 Peter Bysser kendes om muligt endnu dårligere: I 1630erne var han Axel Urups voldmester ved opførelsen af Christians- priis ved Kieler Fjorden, og han fulgte Urup til København, da denne i 1647 fik inspektionen over hovedstadens fortifikation. Samme år blev han ingeniør. Bysser opholdt sig derpå i Køben­ havn i de følgende ti år, kun afbrudt af et par inspektionsrejser til Skåne i 1652. Den 16. august 1657, altså blot en uges tid efter at Karl d. 10. Gustav havde brudt Roskildefreden, blev Bysser beordret til Fredericia, hvor han skulle stille sig under Georg Hoffmanns befaling. Georg Hoffmann kom imidlertid aldrig over til den jyske fæstning, og da svenskerne i oktober 1657 erobrede byen, blev Bysser taget til fange. Hermed forsvinder han ud af historien og er vel død kort tid efter. Hans enke, Lisbeth, boede i 1669 i Nellikegade 25.5 Koncepttegningen er den eneste af de mange tegninger fra selve opmålingen, der er bevaret til vore dage. Heller ikke ren­ tegningen eksisterer mere, og resultaterne af de to ingeniørers opmålinger ville have været tabt, hvis ikke der i det følgende årti havde været brug for at anvende dem som forlæg for en række københavnske byplaner. De fællestræk, som disse kort har, må derfor kunne føres tilbage til den tabte originaltegning. De har også lighed med den eneste trykte udgave a f kortet, som blev publiceret i Samuel von Pufendorfs store værk om Karl d. 10. Gustavs bedrifter, og som ad arkivalsk vej kan føres direkte tilbage til den tabte original.

1 0