HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Hoffmanns og Byssers opmåling af København

På konceptkortet ses fremgangsmåden tydeligt: Som basis­ linie har de brugt en del af strækningen mellem Løngangen (ved den nuværende Stormgade) og »Bastionen ved Slotsher­ rens Stald«, der lå, hvor Marmorbroen ligger i vore dage. Herud­ fra har de så sigtet mod Nikolaj Kirkes spir, spiret på Blåtårn og Børsens dragespir. Deres kontrolopmåling løber langs den nu­ værende Tøjhusgade og knækker i et punkt mellem Børsen og Holmens Kanal over til Christianshavn, hvor der er foretaget en længdemåling i Strandgade. Fra målelinien i Tøjhusgade løber - parallelt med Holmens Bro - endnu en linie, der fører opmålingen forbi Holmens Kirke og videre langs den gamle befæstning til Landemærket. Fra Holmens Kirke fører en forgrening over Gammelholm ind til Nykøbenhavn for at slutte ved Det Islandske Kompagnis reber­ bane langs den nuværende Toldbodgade. Ved alle knæk på linien er der foretaget vinkelmålinger og afstanden mellem knækkene er nøjagtigt opmålt. Midt i byen er angivet beliggen­ heden af spirene for Vor Frue Kirke og St. Petri Kirke. De er dog ikke sat i forbindelse med opmålingen i den sydlige del af byen, men det viser, hvilke sigtepunkter, man må have benyttet, da man arbejdede i den nordlige del af middelalderbyen. Koncepttegningen er næppe tegnet af Peter Bysser, hvis kan­ tede håndskrift ligger langt fra den benyttede skråskrift, som til gengæld kan genkendes som Georg Hoffmanns skrift, kendt fra talrige breve og rapporter. Den ligner også til forveksling skrif­ ten på et håndtegnet kort over Stockholm, der for nylig er blevet tilskrevet Georg Hoffmann.3 Han må efter al sandsynlighed være ophavsmand til kortet her. Georg Hoffmann var født ca. 1612 i Lauban i Schlesien og efter studier i Leipzig og Strasbourg dukker han uventet op i Danmark under Torstenssonkrigen. Han blev muligvis kaldt til landet af den senere rigshofmester Joachim Gersdorff, hvis far stammede fra et gods, der lå få kilometer fra Lauban. Efter fredsslutningen i 1645 blev han i Danmark og var i perioden 1648-1651 ingeniør i København sammen med Peter Bysser. Efter 1651 lader han til at have beskæftiget sig med fæstnings­ byggeri og fortifikation på et teoretisk plan og synes ikke direkte at have været tilknyttet et af de mange byggerier på fæstnin­ gerne, der foregik her i årene op til Karl Gustav Krigene. I 1652

9