HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Torben Ejlersen

holdning betød dels en lovfæstelse af praksis dels stimuleredes nye ini­ tiativer. Under den tidlige industrialisering trivedes vindmølle og dampma­ skine side om side flere steder, som det kunne ses på Lille mølle eller Sva­ nemøllen. Så skubbede dampkraften som en gøgeunge vindkraften helt ud. De eksotiske vindmøller blev fortrængt af de anonyme, etagehøje fa­ briksanlæg med rygende skorstene og med den mere uafhængige loka­ lisering, som dampkraften tillod. Derfor kunne man etablere dampmølle i Silkegade, men også i Borgergade, Bredgade og St. Kongensgade. Mens der i 1839 havde været 3 dampmølleanlæg i København, nåede tallet i 1865 op på 12.168 Disse industrielle anlæg fungerede som han­ delsmøller, der for egen regning især malede til eksport. Et af de senest tilkomne var Christianshavns Dampmølle. David Moses Halberstadt stod bag dette foretagende. Firmaet var begyndt i det små ved Knippels­ bro, men rejste i 1862 på opfyldt areal en 5-etages bygning med gavlen ud til havneløbet sekunderet af en høj dampskorsten. Senere kom siloer og andre bygninger til. Anlægget fik 2 dampmaskiner på hver 50 heste- kræfter.11872 kunne kværnene formale 5-600 tdr.hvede daglig.Få år ef­ ter passerede arbejdsstyrken 100 personer, heraf 83 møllersvende. I 18 8 7producerede Christianshavns Dampmølle ca. 1000 tdr.hvede om dagen takket være det »ungarske system«, hvilket forudsatte brug af de revolutionerende valsestole med stål- og porcelænsvalser, som i disse år verden over afløste de traditionsrige kværne med møllesten. Virksom­ heden benyttede sig nu også af elevatorer til udlosning af komet fra ski­ bene.169 En betydelig automatisering af arbejdsgangen var sat i gang, som skulle blive endnu mere udpræget i Blegdamsmøllen og Toldbod­ møllen fra 1893 og 1898. 11860'eme og 1870'eme gik en betydelig eksport fra de københavn­ ske møllerier til Tyskland, England, Norge og Sverige. Da disse markeder i 1880'eme lukkedes af strenge toldrestriktioner, samtidig med den voksende konkurrence fra Nordamerika, hvor prærien nu var kommet under plov, måtte det københavnske mølleri orientere sig mere mod hjemmemarkedet. Samtidig skete sammenlægninger i branchen, hvor firmanavne typisk blev til De forenede Dampmøller eller Kjøbenhavns Dampmøller. Koncentrationsbølgen kulminerede i 1897. Da måtte be­ tegnelsen De danske Dampmøller tages i brug på brevhovedet. 1 1855 fandtes i København 11 mel- og rismøller med 221 arbejdere, mens de tilsvarende tal i 1897 lød på 9 og 247.170Umiddelbart dokumen-

66