HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Torben Ejlersen

Sandgraven på hjørnet af Guldbergsgade og Meinungsgade kendes endnu i 1802.141 Lille Blegdams mølle eller Barkmølle mellem Mosaisk kirkegård og Skt. Hans Torv ses på kort omkring 1850, men ikke i 1860.142 Garvermøllen nær Assistens kirkegård mellem Kapelvej og So- litudevej kan følges til 1804.143Vogelsangs mølle forsvinder fra sin plads ved hjørnet af nuværende Stengade og Nørrebrogade omkring 1850 ef­ ter kort at dømme.144 Endelig kan Nørre Alle mølle på Nørre Sidealle spores til 1859.145 Som en slags erstatning opførtes flere hollandske møller i bydelen uden stubmøller som forløbere. Skære mølle stod færdig i 1812 ved den senere Baldersgades udløb i Nørrebrogade. Vindmøllen blev i 1855 sup­ pleret med en 12 hestes højtryksdampmaskine, men synes forsvundet få år efter, idet den indtil 1870 fulgtes af en ren dampmølle.146 Tagens mølle eller Jagtvejens mølle blev muligvis rejst omkring 1812 af tømrer og møllebyggerJørgen Jørgensen som tidligere beskrevet. Den kan følges til ca. 1900.147 Store Blegdams mølle blev påbegyndt som hollandsk mølle i 1822. Den udvidedes med dampanlæg i 1854. Hele komplekset, som lå Mølle­ gade 20, blev revet ned i 1885 efter en voldsom brand, hvor brandvæse­ net bl.a. måtte hente vand fra de to småsøer »Holger Danskes Briller« på Nørrefælled.148 Det var ikke første gang, at brandvæsenet var blevet kaldt til mølle. Den københavnske møllehistorie er en næsten ubrudt rækkke af ildebrande. 11830'me og 1840'me havde der været ekstraor­ dinært mange udrykninger. Møllernes trækonstruktioner, de mekani­ ske dele, som kunne løbe varme, og nu også dampmaskinerne var let­ fængelige sager. 1 1847 fikmølleejeme forbud mod at bruge uskærmede lygter i møllerne. Lamperne skulle tændes, inden man tog dem med ind i bygningen. Meget hjalp det dog ikke.149 På Nørrebros Runddels nordside lod ChristianJohansen Ølund i 1826 påbegynde en anselig hollandsk mølle, som indgik i et firkantet byg­ ningsanlæg. Af beskrivelsen af den færdige mølle i 1829 ses, at den hav­ de vingeaksel af jern i stedet for det sædvanlige egetræ. Selve træover­ bygningen til møllen blev taget ned omkring 1880, for i 1881 beskrives møllen med følgende triste udseende: »hvis Midterparti er 3 Etager højt og er den tidligere Nederdel af den nedbrudte Mølle, det er i 3 Fag, den øverste Etage ottekandtet, fladt Tag dækket med Pap.150 Derefter blev den kullede mølle kapslet ind af høje boligejendomme, indtil den sær­ prægede baggårdsbygning efter forgæves forsøg på fredning blev brudt

58