HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Torben Ejlersen

er så mangelfuldt overleveret. Lidt orientering med relevans for køben­ havnske forhold kan imidlertid gives takket være den erhvervs- og to­ pografisk interesserede forfatter Nicolai Severin Sterms indsamling af oplysninger i Københavns amt omkring 1834.132 De 4 stubmøller, som dengang lå på amtets grund, producerede i gen­ nemsnit hver 3-4 tdr. korn i timen og i løbet af et år 4-5000 tdr.133Tilsva­ rende producerede de 5 hollandske møller i amtet i gennemsnit hver 9- 10 tdr. korn i timen og på årsbasis 7-8000 tdr., hvoraf godt halvdelen sig- tedes.134 En hollandsk mølles kapacitet pr. time var efter Sterms oplys­ ninger ca. 3 gange så stor som en stubmølle, men den angivne årspro­ duktion kun det dobbelte. Man må her erindre, at oplysningerne er ind­ hentet hos mølleejerne via et spørgeskema, og svarene kan næppe mis­ tænkes for at overdrive mængdeangivelserne. Da flere af disse møller i amtet må antages at være præget af en mere landlig kundekreds, kan Sterms oplysninger næppe uden videre overføres til møllerne på de kø­ benhavnske volde og i brokvartererne, men de giver et indtryk af vind­ møllernes formåen. Sterm nævner, at Vodroffs vandmølle, der havde et underfaldshjul til at trække en grovkærn, kunne klare 2 tdr. korn i timen og på årsbasis for­ male 500 tdr. Vandmøllen var i øvrigt den sidste af sin art i storbyen. He­ stemøllen samme sted magtede 11/2 td. pr. time og ydede en årsproduk­ tion på 300 tdr. Hvis man vil sætte vindmøllernes produktion i relief overfor tidens nye energikilde, er det værd at nævne, at »den paa Gammelholm væren­ de Dampmølle« - der som ovenfor fortalt var i drift mellem 1807 og 1820 - i 1812 malede 20.000 tdr. korn for grosserer von der Pahlen og krigs­ kommissær Frantz Sommer.135 Om dampmøllen samme år derudover havde leverancer til andre kunder vides ikke, men den angivne korn­ mængde svarer til næsten 3 hollandske møllers årsværk, hvis man sam­ menligner med Sterms 1834-tal. Den hollandske mølletype fortrængte overalt i 1800-årene de køben­ havnske stubmøller med et par undtagelser. Stubmøllen Grønlandsmøl­ len ved Rosenkrantz bastion blæste nedi 1828,men blevi 1834karakte- riseret som den »for faa Aar siden opbyggede og forbedrede Stubmøl­ le«.136 Luciemøllen kaldes i 1861 den »nye og under Arbeide værende Stubmølle«, og »fuldfærdig« året efter.137 Der kendes ikke nogen brand­

5 6