HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Torben Ejlersen

de sin formuende far til i 1832 at indrette melmølle, risafskalningsmølle - den første i sin art i Danmark - samt skibsbrødsbageri og salteri. Damp­ maskinerne hertil importeredes fra England i 1833 og 1836.11838 blev Hambros virksomhed betegnet som en af Europas førende melprodu­ center, hvor alt gik til eksport.111Da der skulle betales indførselstold på udenlandsk korn og mel, fik anlægget status som transitområde eller fri­ havn. Mølleriet og pakhusene måtte derfor hegnes ind og en skildvagt posteredes på stedet.112 Omkring 1848 havde Bodenhoff-komplekset, som nu ejedes af A. N. Hansen, 9 kværne. En forbedring af mølleriet var, at kornet, inden det blev slået på kværnene, ved »en stærk Blæseindret- ning skilles fra Støv og Ureenlighed«. Der fandtes også et betydeligt korntørreri.113 1 1839 tegnede dampmøllerne sig for godt halvdelen af hovedstadsin­ dustriens mekaniske kraft.114 Fabrikdirektør O.J. Rawerts industristati­ stik for året 1847 omfatter Danmark nord for Kongeåen. Hans tælling vi­ ser, vand-, vind- og dampmøller taget under et, at der i København fand­ tes 27 mel-og grynmøller med 200 arbejdere,købstæderne rummede 75 mølleanlæg og 164 arbejdere, mens landdistrikterne tegnede sig for 1221 møller med 1557 arbejdere. Kongeriget havde i alt 1323 mel- og grynmøller beskæftigende 1921 arbejdere. De københavnske møller beskæftigede i gennemsnit 7,4 arbejdere mod købstædernes 2,2, mens landdistrikternes møller klarede sigmed 1,1.11847 lå ingen dampmøller uden for hovedstaden. Det overrasker ikke, at tallene dokumenterer købstædernes og især Københavns tendens til stordrift i mølleriet, hvil­ ket ville blive endnu tydeligere, hvis man kunne sammenligne produk­ tionsmængder.115 Det er karakteristisk for denne periode, at man udover den ny kraftkilde eksperimenterede meget med kornmølleriets forskellige processer. Der nedsattes i 1824 en kommission til at undersøge,hvordan kornets rens­ ning, tørring, maling og sigtning kunne forbedres. Den direkte anled­ ning var ønsket om at stimulere dansk meleksport til Sydamerika i kon­ kurrence med de bedre nordamerikanske produkter. Den københavn­ ske tømrermester Brede blev i 1827 sendt til Berlin for at studere han- delsmølleri. Hambros virksomhed fik uden tvivl glæde af disse initiati­ ver. Man arbejdede med afsvaling af kværnen ved luftstrøm, så melet ikke klistrede sammen på grund af møllestenenes gnidningsvarme. Talrige,

50