HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5
Københavns møller
men oftest tvivlsomme patenter så dagens lys, f.eks. til jernkvæme, transportable horisontalt drejende vindmøller, grynkvæme med male- skiver, som bevægede sig i excentriske cirkler. 1 1846 blev der i Køben havn udført forsøg med formaling efter fransk metode med to møllere indkaldt fra Frankrig. Industriforeningen stod for arrangementet, hvor udlændingene på Vodroffs mølle demonstrerede deres praksis.Til sam menligning gennemførtes en prøvemaling på sædvanlig maner på Grynmøllen ved Langebro. Begge virksomheder havde dampkraft. Den franske metode, hvor malegodset gennemgik stadig mere raffinerende behandlinger, sejrede, men det var ikke »mindre glædeligt, at Forma lingen paa Grynmøllen viser, hvor fortrinlige Varer vore egne Møller uden fremmed Hielp kunne levere«.116 Et foreløbigt højdepunkt i det københavnske mølleri blev nået i 1851 med udformningen af den »Nordamerikanske Handelsmølle« i Købma- gergade 45 på hjørnet af Silkegade. Den ejedes af møller og brygger Troels Marstrand, som i 1839 havde overtaget faderen,Jacob Marstrands virksomhed.11829 havde denne mekanikus og bager overvejet at få fat i en mindre dampmaskine til melproduktion i virksomheden, men hans død samme år standsede projektet.117 Nu blev det sønnen, som i 1851 realiserede planen. En 15 hestes dampmaskine blev via et sindrigt rem- og akselsystem trækkraft for 4 kværne, sigter og komelevator, men også makaroniværk samt dejælteri i det tilknyttede bageri. Jemstøber P. F. Lunde leverede dampmaskine og andre jernkonstruktioner.118 Forbilledet for virksomheden var de mølleanlæg, som havde udviklet sig i Nordamerika siden 1800. Produktionsgangen foregik her med sta dig mindre brug af menneskelig arbejdskraft. Den automatiske mølle var på vej. Konstruktøren af anlægget i Silkegade, Frederik Christian Kabell, for klarer den høje bygnings installationer: »Haandarbeide er muligst undgaaet, og derved større Fuldkommen hed i Bearbeidelsen og Reenlighed opnaaet. Sækkevinder hente de med raae Producter fyldte Sække fra Vognene og levere dem, fyldte med de forædlede, tilbage. Hveden styrtes i en dertil anbragt Beholder, hvorfra den ved en passende Maskine hæves til op under Spidsen af Taget paa den med 5 Etager og 2 Lofter forsynede Fabriksbygning; herfra passerer den igjennem Rensemaskiner, der fjerne saavel de fremmede Dele som
51
Made with FlippingBook