HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Københavns møller

Kastellets forsyning med mel blev i de første år dækket med håndmøl­ ler og med assistance fra den tidligere omtalte stubmølle overfor ved Es­ planaden.Men voldmølleme stod ogsåbi somleverandører.Der var des­ uden nogle hestemøller. For dog ikke at være totalt afhængig af omver­ denen foretrak man at få sin egen mølle. 1 1728 nævnes den første stub­ mølle på selve Kastelsvolden, nemlig i Kongens Bastion.Den lå bekvemt nær ved Kastellets bageri. Møllen var i privat eje, men havde særlige for­ pligtelser over for »værten«. Denne konstruktion skabte uundgåeligt ir­ ritation, fordi militæret fra tid til anden utilfreds konstaterede, at mølle­ ren gik for meget op i sine leverancer til kunder ude i byen. Efter ulykken i 1846 fikmøllebygger Fritz Christian Balslev til opgave at rejse en hollandsk mølle til afløsning for stubmøllen. Den nye mølle blev taget i brug i 1847 og fungerede til 1903, daKastellets bageri fik nyt maskinhus. Kastelsmøllen er i dag den eneste bevarede og tilmed fuldt køredygtige af Københavns gamle vindmøller.57 Hollandske kommøller 1700-1800 Wodroffs vindvalkemølle blev som nævnt i 1700 forsynet med et perle­ grynsværk, måske det første i Danmark. Hvori bestod denne opfindelse, somkom sydfra,men hvis ældste udviklingstrinman ellers ikke ved me­ get om, og hvilken betydning fik den?58 Iden almindelige kværn med to møllesten knuses komet, såbåde ker­ nedele og skaldele løber ud af meltuden. Selv en omhyggelig sigtning bagefter giver groft mel. Men takket være skalkvæmen eller perlegryns­ kværnen, som perfektioneredes i begyndelsen af 1700-årene, blev møl­ leren i stand til at fjerne de grovere skaller og spidser frakomet,idet skal­ kværnen, som kun har een møllesten, under sin rotation gnider komets skaller af mod en raspeplade af gennemhullet jemblik. Pladen ligger som en krave udenom møllestenen i godt en fingersbreddes afstand. Efter første behandling slår man de groft afskallede kom på kværnen igen. Så kommer der bankegryn ud af kværnen. Får disse gryn også en tur på kværnen, bliver resultatet kuglemnde perlegryn, som let kan sig­ tes helt skalfri. Maler man til slut perlegrynene på en almindelig melkvæm med to møllesten fås et fint mel. En virkelig effektiv skalkværn skal løbe med høj fart. Dette kunne man realisere i vandmøllen eller vindmøllen ved at skyde et stort stjer­ nehjul ind mellemmølleværkets andre hjul som et opgearende led.Den

37