HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Torben Ejlersen

hollandske vindmølletype er rummelig og har derfor særlig god plads til denne teknik i forhold til stubmøllen. Desuden har stjemehjulet den re­ volutionerende egenskab, at møllen kan trække flere kværne på samme tid. Resultatet blev, at møllerne kunne imødekomme det voksende behov for fint rugmel og især hvedemel til brødbagningen, men også at man med de nye mølleanlægs større produktionsevne generelt kunne holde trit med den almindelige stigning i folketallet uden at øge antallet af møller i tilsvarende takt. G.J.Wodroffs eksperiment ser ikke ud til at have være nogen succes. Næste møller på den københavnske scene er bager Johan Købke. Han fik i 1735 bevilling til på egen bekostning og efter fremlagt tegning at sætte en vindmølle på Ahlefeldts bastion ved Nørreport, hvor der tidli­ gere havde stået en stubmølle. Købke ville male »saadant Hvedemel og Perlegryn, somhidtil afMangel paa bekvemme Møller fra fremmede Ste­ der erblevet indført«. 1 1737blev hans bevilling udvidet til også at omfat­ te fint rugmel, som ikke kunne fremstilles på byens andre møller samt alle slags gryn, blot det ikke stred mod andres specielle privilegier.59 At dette anlæg opført i 1 736 blev den første hollandske kommølle på Københavns vold, kan der ikke herske tvivl om.Desuden ermøllen på et kort over København fra 1741 skitseret som den eneste hollandske.60 Tilmed præsenteres Købkes mølle på Ahlefeldts bastion i planchevær­ ket Hafnia Hodierna fra 1 748 på en planche af København set fraValby bakke.61Yderst til venstre står Skt. Peders stubmølle med skur omkryds­ foden på Helmers bastion. Derefter kommer Købkes hollændermølle på sin underbygning og med omgang. Lidt til højre forVesterport ses Lucie stubmølle. Schacks bastion til venstre for porten er mølleløs på stikket. Den ældste StKongens mølle fra 1 620, der jo blev hentet i Holland, var da væk. En afløser rejstes først i 1 769. Hafnia Hodiernas gengivelse af møllerækken mod vest stemmer smukt overens med de skriftlige kilder. Ligeså pålideligt er Hans Quists stik fra 1760 efter tegning afJohanJa­ cob Bruun 1756, hvor hovedstaden igen betragtes fraValby Bakke men med Vesterbrogade som hovedmotiv.62Den hollandske mølle yderst til venstre står på Ahlefeldts bastion. Umiddelbart til højre på Hahns ba­ stion, og hvor man aner Rosenborg slot bagved, ses også en hollandsk mølle. Det blev den anden hollandske sigte- og perlegrynsmølle på vol­ den.63Den byggedes af Københavns møllerlav i 1751 64Lavet overdrog driften afmøllen, hvor man i øvrigt fremover afholdt sine møder, til møl-

3 8