HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Københavns møller

opbevaring af træ. Det var møllebygger Wahlert, som i 1791 leverede overslag til savmøllen på 8300 rigsdaler. Savmøllen blev igen af hol­ landsk type.1 1794 måtte man lægge ny aksel i møllen og forny vingerne, fordi en storm i februar hærgede anlægget. Allerede i 1814 besluttede man sig til at opgive møllen, fordi driften ikke svarede sig. Der blev lagt kanonbådsskure på grunden.42 På J. F. Clemens berømte stik fra 1801 har savmøllen 1. parket til slaget på Rheden.Det fremgår af en anden gengivelse af slagscenen, at savmøl­ len på Nyholm ligesom sin forgænger ved Toldboden stod på en høj un­ derbygning med sidefløje.43 Endnu en savvindmølle var i drift i slutningen af 1700-tallet, antagelig den eneste privatejede i sin art i Danmark. Den blev opført til brug for skibsbygmester Erik Eskildsens bådeværft ved Kildevæld på Østerbro nær Svanemøllen.Værftet var anlagt i 1778. Møllen byggedes efter forbil­ lede fra Bayerfleth i Holsten, hvortil Eskildsen havde sendt en møllebyg­ ger. Savmøllen ved Kildevæld var savmæssigt en ny type og kostede byg­ herren 4000 rigsdaler. Det kneb dog for værftets mandskab at blive for­ trolig med møllen. Eskildsen måtte derfor ansætte en ny mester til at kla­ re betjeningen. Erik Eskildsen døde i 1793, hvorefter bygninger ogmølle blev solgt.44 Hvad der blev af møllen vides ikke. Valkning er en efterbehandling af det vævede stof, så der sker en sam­ menfiltning af uldtrådene. Det gør stoffet tættere og mere ensartet. Stof­ fet skal blødes op i sæbeopløsning og presses sammen. Valkeprocessen blev tidligt overtaget af vandmøller. Møllen fra 1600-tallet ved Vand­ kunsten var et sådan anlæg. Men også en hollandsk vindmølle kunne aktivere det stampeværk, som foretog valkningen. I 1699 fik Georg Julius Wodroff af kongen skøde på et stykke jord langs Sankt Jørgens sø ved Ladegårdsåen. Han havde stillet forslag om »een Vejer Mølle til at valcke alle Slags fiint Klæde« efter forbillede fra Amsterdam og Leyden. I efteråret 1699 stod vindmøllen klar. Det frem­ går ikke af dokumenterne, at møllen var af hollandsk type, men alene dens formål bekræfter det. Det understøttes desuden af hans ansøgning i oktober 1700 om på valkemøllen »auf den ledigen Boden, die sich in soleher Muhle befinden« at måtte anlægge et perlegrynsværk, hvorpå han kunne lave byggryn, når der ikke var noget at stampe og på den må­ de redde økonomien i valkeriet.45 Dermed havde endnu en hollandsk vindmølle indfundet sig i København og ikke mindst med det kvæm-

31