HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Torben Ejlersen

mæssigt revolutionerende perlegrynsværk, som der vendes tilbage til senere. Wodroff udnyttede desuden Ladegårdsåens energi til en vandmølle. Den blev trækkraft for en slibe- og boremølle. Til sikring af sine investe­ ringer fik han eneret til valkemøller inden for en mils afstand fra Køben­ havn, slibemøller 3 mil ud, mens perlegrynsproduktionen gjaldt for hele Sjælland. Wodroffs vindmølle og vandmølle hærgedes ved brand omkring 1709. Et nyt vind- og vandmølleanlæg fulgte først omkring 1749 i for­ bindelse med et sejldugsmanufaktur. Vodroffgårds komplicerede histo­ rie må forlades her, men den sidste vindmølle på stedet, som blev supple­ ret af dampkraft i 1838 - til gengæld skulle så vandmøllen nedlægges - brændte i 1865. Derefter optog Marstrands Bryggeri pladsen.46 På et maleri fra ca. 1759 ser man i forgrunden de mange stubmøller på Vesterbro, men også to hollandske vindmøller. Den ene er møllen ved sejldugsmanufakturet på Vodroffgård,men den yderst til venstre? Det er en vindvalkemølle ligesom Wodroffs og knyttet til et lærredsmanufak­ tur, som militæret i 1730 indrettede lidt nord for ved Ladegården. Skt. Hans hospital overtog i 1769 Ladegården. Året efter takseredes byg­ ningerne, hvor møllen beskrives som en 3-etages »hollandsk Klæde Stampe Mølle« udstyret med 8 par hamre. Møllens vurdering lød på 3000 rigsdaler.471 1777 omtales møllen med stråtag, nu kun med 6 stam­ per. Den forsvandt omkring 1790.48 Stubmøller efter 1700 Med perlegrynskværnen havde Wodroff i 1700 introduceret den hol­ landske vindmølle som kommølle i København. Eksperimentet blev af kort varighed. Wodroffs eneret til at fremstille perlegryn på Sjælland be­ fordrede heller ikke udbredelsen af kværntypen. Han fik således i 1709 forhindret en møller i Kalundborg i at optage en lignende produktion.49 Det økonomiske incitament til at investere i de bekosteligere og teknisk overlegne hollandske vindmøller til behandling af brødkorn var endnu ikke tilstede i den grad, som da man tog mølletypen i brug under 1680'ernes olieproduktion. 1 1700-årenes første halvdel var det derfor næsten udelukkende de 11 -12 stubmøller på voldene og de tilsvarende 14-15 i forstæderne, som tog sig af formalingen af korn. Hvordan så en typisk københavnsk stubmølle ud dengang, f.eks. La­ vendelstrædes mølle, som stod på Gyldenløves bastion, hvor Køben-

32