HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Københavns møller

»Maleverket bestaaer af en Qvern med Rhinske Møllestene; derved ere fem Sigter og tre Blæse-Verck, som paa eengang drives ved samme Verk. Disse ikke alene rense Sæden fra al Ureenhed og Ukrud, men end- ogsaa Grynene fra deres Saaer (= skaller). Dette ene Verk drives ved He­ ste. Paa dette Verk formales alene Byg, som forhen er tørret paa en Kølle. Disse Byggryn ere især tienlige til Skibs-Gryn og paa lange Reiser, efter­ som de kan formedelst deres Tørhed meget got holde sig. Ved dette yp­ perlige Mølleverk er ogsaa indrettet en Tørre-Kølle, der er indrettet ale­ ne af Steen og Jern, og giør den øvrige Bygning sikker og frie for Ildsvaa- de. Paa denne Kølle tørres om Aaret ovenmeldte Qvantum Byg. Fra den­ ne Gryn-Mølle forsynes al den Kongelige Flaade med de behøvende Gryn, ligeledes alle andre oprettede Compagnier tage her til deres Ski­ bes Provision de behøvende Skibs-Gryn«.7 I en beskrivelse fra 1825 får man nøjere besked om hestemølleværket, som det nu så ud. I stueetagen fandtes selve hestetrækket beregnet til 8 heste samt grynsigten, et par blæsekasser og broværket, d.v.s.den tøm­ merkonstruktion, som bar de 3 kværne til henholdsvis grynmaling, skråning og afskalning, der stod på etagen ovenover. På den næste etage igen roterede det store stjemehjul, hvis kraft via drev og aksler satte møllestenene i bevægelse.8 Seilings virksomhed gik under navnet Grynmøllen 1, fordi han også havde skøde på en vindmølle på Christianshavn, Grynmøllen 2. Heste­ møllen brændte i 1832 og blev genopført som Langebros Dampmølle, en af de tidligste i sin art i København. Hestemøllerne anvendtes også til knusning af bark til garvning. Der fandtes f.eks. en hestegang på A. M. Henriques garveri i Kronprinsesse­ gade 8 .1forbindelse med dette nye byggeri i 1804 takseredes et mølle­ hus i baggården med »en Barkmølle af en Støbtjern Snække med Jern Kam, paa den staaende Axel en stor Skiive med Toug som driver Een i det eene Hiørne af Huuset anlagt Farve Mølle med Qværen og Jemtøj«. Stal­ den rummede 4 heste.9 Hestemøllerne brugtes langt op i 1800-årene stedvis til drift afmaski­ neri indenfor træ-og jernforarbejdning, fremstilling af porcelænsmasse, eller knusning afben.10Derefter gled de ud som en utilstrækkelig og uø­ konomisk kraftkilde. Stubmøllerfør 1700 Usikkerheden er stor, når man vil studere de ældste københavnske

21