HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Torben Ejlersen

må det være længe før etableringen af Stadens hestemølle i 1523, som har givet navn til Hestemøllestræde. Også andre hestemøller nævnes in­ den for voldene i sidste halvdel af 1500-tallet. 1 1637 stod en grynmølle trukket af heste ved provianthuset på Slotsholmen.3 Hestemølleme blev først og fremmest brugt på bryggergårdene. I for­ bindelse med beskatningen af dette erhverv gennemførte man i 1682 en taksering af hestemøller. Bryggerlavet omfattede da 86 anlæg. Der var 21 i Nørregade, Vestergade havde 8, samme antal fandtes ved Gammel­ torv og Nytorv, mens Købmagergade fulgte med 6. De øvrige lå spredt i andre gader. På Christianshavn stod 11 hestemøller.Af såkaldte »publik- ke« hestemøller opregnedes 4 . 1 gennemsnit blev bryggerlavets heste­ møller takseret til ca. 90 rigsdaler, mens de offentlige lå på 195 rigsdaler.4 På grund af svindel med afgiften blev hestemøllerne forbudt i 1690. Samtidig strammedes kontrollen med håndkværnene i de enkelte hus­ holdninger, mens formalingen af malt og rug til brug i bryggerierne blev monopoliseret, idet Edvard Kruse fik privilegium på 6 hestemøller på Skt. Annæ Plads. 35 personer tænktes knyttet til anlægget, hvor i alt 60 heste skulle tjene som trækkraft. Til hver hestemølle kræves 4-5 heste og hyppig afløsning. At det store etablissement kom igang dokumente­ res ved oplysningen om, at en ildebrand i 1691 hærgede 2 af stedets he­ stemøller.5 Hestekraften var også energikilde på Den kongelige Grynmølle, der lå nord for Gammel Dok på Christianshavn. Stedet var startet som privat bryggergård omkring 1700.1 1727 indrettede ejeren en grynmølle, som leverede proviant til flåden, hvorefter Søetaten overtog ejerskabet i 1740. Møllen blev bygget helt om i 1745 efter tegning af Holmens byg­ mester Philip de Lange og udstyret med to hestemølleværker. Grynmøl­ len ses på et stik iDen Danske Vitruvius fra 1746, hvor dokken dog er ho­ vedmotiv. Bygningerne rummede hestemølleriet, kornmagasin og an­ det, indtil en voldsom brand hærgede komplekset i 1779. Siden rejstes på brandtomten et pakhus til brug for Grønlandske Handel, mens gryn­ leverancen til flåden overgik til Svanemøllen uden for Østerport.6 Et anseligt hestedrevet grynmølleværk blev indrettet af grosserer Jo­ hannes Seiling i 1780 nord for Langebro, hvor Vester Voldgade i dag en­ der ved havnen. Bygningen var 56 alen lang og 23 alen bred, 4 etager høj og rejst i grundmur. En del af bygningen rummede kornmagasin til 6- 8.000 tdr. korn. Der kunne opstaldes 14 heste. Nicolai Jonge beretter vi­ dere:

2 0