HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Søren Federspiel

ne om overgangsministeriet kunne Stauning meddele den socialdemo­ kratiske rigsdagsgruppe, at han havde sikret sigJens Jensen som den ene af de to socialdemokrater, der skulle indgå i ministeriet Friis. Den en­ stemmige accept afJens Jensen understregede den respekt, der stod om ham som parlamentariker. Under påskekrisen havde Jens Jensen ved siden af Stauning indtaget en central plads, både som den tunge dreng i det københavnske bystyre og som den, der havde givet fagbevægelsen sin udformning og image. Med sine 40 år som aktiv i arbejderbevægelsen var han en af de mest er­ farne ledere. Der er næppe tvivl om, at Jens Jensens tilslutning til gene­ ralstrejke, hvis ingen anden mulighed stod åben, vejede tungt. Samtidig viste den et glimt af ufordærvet klasseinstinkt, selv efter 20 års parla­ mentarisk virke. På hans hidtidige officielle løbebane betegnede hvervet som socialmini­ ster et højdepunkt, omend det blev kortvarigt. Efter en måneds forløb var Jens Jensen tilbage som finansborgmester i København, en post han foretrak frem for et ministerembede. Oven på påskekrisen og 8-timers dagens gennemførelse blev 1. maj 1920 en tam affære, hverken fællesorganisationen eller oppositionen ar­ rangerede optog gennem gaderne. Mente arbejderbevægelsen at have nået målet i 1920, eller var mål og midler blevet forvekslet undervejs? Var man i de forløbne 30 år faldet i den grøft Jens Jensen advarede imod, da han i 1890 slog fast, »at indførel­ sen af en 8-timers arbejdsdag ikke i egentlig forstand er en socialistisk reform. Den vil nemlig ikke indskrænke den fri konkurrence eller af­ skaffe privatejendommen til produktionsmidlerne, der må betragtes som Socialdemokratiets hovedfordring«.26

HENVISNINGER OG NOTER 1. Henrik Cavling, Efter redaktionens slutning, Khb. 1928, s. 38-42. 2. Fagtidende formalere nr. 8, aug. 1886, s. 32. 3. 1.maj-arkiv, ABA. 4. Social-Demokraten 3. maj 1890. 5. Samme 4. maj 1890. 6. Forhandlingsprotokol for Fællesorga­

nisationen i Esbjerg 27. april 1890, By­ historisk Arkiv i Esbjerg. 7. Arbejderen 4. maj 1891. Arbejderen var organ for Det revolutionære socia­ listiske Arbejderparti. 8. Protokol over forhandlingerne ved den 3. skandinaviske arbejderkongres 14.-17. august 1891, s. 11, ABA.

140