HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Søren Federspiel.

ture, gymnastik, boldspil, roning og andre legemsøvelser, derved kom­ mer åndedrætsorganerne i hurtigere funktion, musklerne udvikler sig mere harmonisk. Sansen for skønhed vækkes. Kort sagt, livet bliver rige­ re for den enkelte«.20 I forbindelse med Fælleden blev disse tanker konkretiseret, og ved sin tiltræden som borgmester lagde Jens Jensen et helt program frem for sin og partiets kommunalpolitik: Men jeg vil i det hele bestræbe mig for at drage så mange virksomheder ind under kommunen som muligt, navn­ lig alt, hvad der kan betegnes som monopol. Når en ting først er bleven faktisk monopol, er det naturligere, at kommunen udnytter det end de private. Således mener jeg, at kommunen skal overtage sporvognskør­ slen, så snart der er nogen økonomisk mulighed derfor. Dernæst skal vi udnytte vore store arealer på en sådan måde, at vi skaber en både smuk, sund og praktisk indrettet by. Når vi nu får bygget et hospital ude på Fæl­ leden, anser jeg det for en naturlig ting, at vi forøvrigt indretter Bleg­ damsfælleden til en park«.21 København havde ikke haft nogen parker ud over dem, der lå i forbin­ delse med de kongelige slotte. Inden for voldene var det Rosenborg Ha­ ve, uden for Frederiksberg Have og Søndermarken. Da voldene faldt om­ kring 1870, blev terrænet delvis udlagt til park. Tivoli, Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg kom til at erstatte byens gamle volde. Disse parker blev imidlertid anlagt i borgerskabets ånd og til dets brug som prydhaver til at promenere i. Efter århundredskiftet var det arbejderbevægelsens tur til at anlægge en park efter sit hoved. I 1904, året efter Jens Jensens tiltrædelse som borgmester, udskrev borgerrepræsentationen på opfordring af magi­ straten en konkurrence om en folke- og idrætspark på Fælleden. Ingen af de indkomne 21 projekter blev antaget, men to fik andenpræmie. Det ene, udarbejdet af ingeniørerne Sv. Koch og O. K. Nobel, fik mest lighed med Fælledparken, som vi kender den. »Dette projekt søger at bevare karakteren af de store, frie sletter, dels for­ di man derved beholder så meget som muligt af Fælledens nuværende, ikke helt ringe skønhed, dels fordi sådanne store sletter synes heldige i en folkepark og endnu mere i en idrætspark, der vil blive mest benyttet til boldspil, og endelig fordi de vil give de frieste hænder med hensyn til placeringen af en udstilling i parken. Beplantningen er derfor samlet langs med udkanterne og navnlig i et bredt og tæt bælte på det mere

132