HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

1. maj, Fæ lledparken og borgmester Jensen

hverveiser i årene fra 1894 til 1901, der inddrog de gamle landsbyer Em- drup, Utterslev, Valby, Brønshøj, Husum og Sundbyerne på Amager. Det konservativt dominerede bystyre var nærmest indstillet på at be­ bygge Fælleden, mens Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen der­ imod ønskede at bevare den som rekreativt område for byens hastigt voksende arbejderbefolkning. Denne opfattelse lå i forlængelse af par­ tiets ideologisk-politiske grundholdning, der gikud på at demokratisere samfundet. Omdannelsen af Fælleden fra militær øvelsesplads til folke­ park ville være en eksemplarisk opgave for det københavnske social­ demokrati og tiden syntes at arbejde for partiet. 1 1893 satte vælgerne for første gang to socialdemokrater ind i borger­ repræsentationen. Den ene var Jens Jensen, den anden skolelærer K.M. Klausen. Slutningen af 1890erne oplevede en sand socialdemokratisk invasion i det københavnske bystyre. Det blev til tre i 1897: P. Knudsen, P. Holm og C. M. Olsen, alle garvede, veltjente folk. Året efter kom den yngre generation, F. J. Borgbjerg sammen med med tømrer From Peter­ sen, maler Rud. Poulsen og vekselerer Lamm, der dannede overgang til de liberale, således at den frisindede gruppe udgjorde 20 ud af ialt 36 borgerrepræsentanter. Med udgangen af 1899 blev K. M. Klausen råd­ mand for magistratens 1. afdeling og fra 1902 beklædte P. Knudsen hvervet som rådmand for magistratens 3. afdeling. Samme år skrumpe­ de Højres gruppe i borgerrepræsentationen ind til en mand, og i 1903 kom så kronen på værket for Socialdemokratiet - landets første borgme­ sterpost. Stadens arealer henhørte også under finansborgmesterens ressort, og med Jens Jensens organisationstalent og visioner kom der gang i Social­ demokratiets planer med Fælleden. Allerede i 1890 under agitationen for majdagen havde han givet ud­ tryk for sine ideer: »En af de største fordele ved en forkortelse af arbejds­ tiden er, at det skaber bedre betingelser for udviklingen af arbejdernes fysiske og åndelige velvære. Det er en almindelig anerkendt opfattelse, at arbejderklassen er fysisk svagere nu end tidligere. Grunden hertil ligger i den forcerte arbejdsmåde.Ved hjælp af en gen­ nemført arbejdsdeling udføres nu langt mere arbejde i den samme tid som tidligere. Akkordarbejdet har bidraget mægtigt til udviklingen af dette forhold... alle er enige om, at det trættende, ensformige arbejde i vore dage kræver, at arbejderne får lejlighed til at røre lemmerne ved be­ skæftigelser, der adskiller sig fra arbejdet og midlerne hertil er spadsere­

131