HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Martin Dyrbye

le. den er altså hverken specielt let læ­ selig eller specielt vanskelig«. Jfr. Jens C. Gudmander m.fl. Projekttitel »Gjøngehøvdingen«, Dansk modul 2, Roskilde 1985. 5. Om M. V. Bruns liv og virke indenfor teatrets verden, jfr. M. V. Brun, Fra Dreng til Mand, Kbh. 1885 og Fra min Ungdom og Manddom, Kbh. 1885. Viggo Lindstrøm, Teatererindringer og Oplevelser, Kbh. 1925, Robert Neiien- dams artikel i Dansk biografisk Leksi­ kon, bd. 2, pp. 572-73. Om Bruns virke, med særligt henblik på årene under hans tilknytning til Folketeatret, se Carl Bayer, Kjøbenhavns Folketheater (1857-1882), Kbh. 1882, Robert Neiiendam, Folketeatret 1845-1945, Kbh. 1945, Gunnar Sandfeldt, kome­ dianter og Skuespillere, Kbh. 1971, og endelig bogen vedr. Folketeatret, for­ fattet af Niels Birger Wamberg, Teatret i Nørregade, Kbh. 1982. 6. »Folketheatrets Placater«, 8de Saison, 4. sep. 1 8 6 4 -3 1 . maj 1865. M.V. Brun, Gjøngehøvdingen, Folkeskuespil med Sange og Chor i 5 Acter (3die Act i 2 Af­ delinger). Frit dramatiseret efter Carit Etlars Fortælling af samme Navn, Fol- ketheatret Kbh. 1865. Trykt udg. af samme, suffløreks. på Dramatisk Bi­ bliotek, 1865.1Det kgl. Biblioteks bil- ledsamling er kun fundet to billeder fra Folketeatrets opsætning af »Gjøngehøvdingen«, og ingen af disse kan tidsbestemmes nærmere, jfr. Bil- ledsamlingen under F. Knobelauch: Knobelauch i Gjøngehøvdingen, sign. 1964-976/12 8° u.å. samt under Fr. Madsen: Frederik Madsen som Palle i Gøngehøvdingen, Fr. Schåfers Atelier, Bredgade 9, sign. 1950 nr. 130/178. 7. Om E.W. Ramsøe,jfr.Bayer, op. cit., Got­ fred Skjerne, H. C. Lumbye og hans Samtid, 2. udg., Kbh. 1946, Neiiendam, op. cit., p. 92, Nils Schørrings art. i Dansk Biografisk Leksikon, bd. 11, p. 596, Kbh. 1982. E. W. Ramsøes orke­ sterpartitur er først fundet i aug. 1986

Century Scandinavia, pp. 81-100. Bi­ dragene er samlet i Eade,J. C. (ed.), Ro­ mantic Nationalism in Europe, Can- berra 1983. 3. Om nationalromantikkens periode, med særligt henblik på litteraturens udvikling i Danmark o. 1850 og frem til 1900, jfr. Sven Møller Kristensen, Digteren og samfundet i Danmark i det 19. århundrede, II, naturalismen, 2. udg. Kbh. 1965.Jens Kruuse, Folkelig fortællekunst, Almanak, 3. årg.nr. 3, pp. 50-56, Kbh. 1968. F.J. BilleskovJansen, Danmarks Digterkunst, tredie bog, Romantik og Romantisme, anden udg., spec. pp. 363-422, Kbh. 1969. Uf­ fe Andreasen, Mellem Idé og Virkelig­ hed, i Dansk Litteratur Historie, bd. 3, red. Oluf Friis og Uffe Andreasen, spec. pp. 359-532, Kbh. 1976. Lise Busck- Jensen m.fl., Dansk litteraturhistorie 6, Dannelse, folkelighed, individualisme 1848-1901, Kbh. 1985. 4. Carit Etlar, Gjøngehøvdingen, I-II, Kbh. 1853. Om »Gjøngehøvdingen«s tilblivelse, se Augusta Etlar, Carit Et- lars Minder, op. cit. pp. 276-288. Samti­ dige anmeldelser af romanen i Ber- lingske Tidende nr. 134 1853,Flyvepo­ sten nr. 130 1853,Kjøbenhavnsposten nr. 132 1853, Fædrelandet 18. marts 1853. En studiegruppe på Roskilde Universitetscenter har foretaget en detailleret analyse, hvor nyere teorier om sproglig analyse er anvendt. Såle­ des rummer rapporten »tre forskellige analyser, en sproglig, en komposito­ risk og en tematisk analyse«. Forfatter­ ne har ved anvendelse af Lobans og Lixtests kunnet dokumentere, at »Gjøngehøvdingen« i »sværhedsgrad« var ligeså vanskelig som andre af ti­ dens historiske romaner, f.eks. Dumas d. æ.s De tre Musketerer og Inge- manns Valdemar Sejer, og om roma­ nen konkluderes irapporten iafsnittet Sproganalyse: »Gjøngehøvdingen har et LIX-tal 40, hvilket er normalt, omend i øverste udkant af det norma­

98