HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Egil Skall

Seglet viser en tåmlignende spirprydet bygning med formentlig fire tilbygninger (der kan ses tre) omgivet af en mur med to tårne. Både mu­ ren og tårnene har skydeskår. I forgrunden ses bølgelinier. Seglbilledet i dette segl er sandsynligvis en heraldisk stiliseret gengivelse afborgen på Slotsholmen, der blev fuldstændig nedrevet af hansestædeme i 1369. Seglbilledets tåmbygning med spir kan være borgens kirke eller pala- tium, og muren med de to tårne er ringmuren om borgen.4Denne ring­ mur, af hvilken rester kan beses under Christiansborg, var beklædt med kridtstenskvadere. Bølgelinierne hentyder til beliggenheden ved van­ det. København er herved på linje med mange andre byer, der symboli­ seres ved deres mest karakteristiske bygninger og fæstninger. Sådanne segl med tårne, mure og andre bygningsværker kaldes »topografiske« segl, mellem hvilke der foregik en gensidig påvirkning, og da bygninger og fæstningsværker er ret ensartede,kom seglene til at ligne hverandre.5 Vi vil i det følgende se lidt på andre byers og institutioners segl og vå­ ben og andet, der kan have givet inspiration til udformningen af Køben­ havns segl, og dernæst vil der blive set på dettes senere udvikling. Et tidligt eksempel på et topografisk segl er kong Balduin af Jerusa- lems (1118-31) segl med tre af byens vigtigste bygningsværker.6Roskilde domkapitels segl er fra miden af 1100-tallet eller før og menes af nogle forskere at vise Roskildes treskibede frådstenskirke, der opførtes af bi­ skop Svend Normand og var indviet til den hellige trefoldighed. I for­ grunden af seglet ses som i det senere københavnske en kamtakket mur, og derover, i kirken, dennes skytshelgen, pave Lucius med helgentegnet, en palmegren.7Andre forskere, der er blevet opmærksomme på middel­ alderens teologisk-symbolske tænkemåde, ser ikke i den byportlignen­ de facade en egentlig afbildning af kirkens vestfront, men nok så meget et symbol på det himmelske Jerusalem, hvor alle frelste skulle forenes i salighedens evige bolig.8 Under alle omstændigheder er det en nærlig­ gende tanke, at netop dette segl har været inspirationskilde for det kø­ benhavnske, da roskildebispen ejede København. Hamborgs segl, der kendes i en udgave fra 1241, kan også have været forbillede. Det blev i 1269 til tre tårne på en mur (et kastel). Også Hamborgs sølvmærke blev tre tårne på en mur, det københavnske tre fritstående tårne. Sølvmær- keme var dog så ens, at hamborgsølv er blevet antaget for at være kø­ benhavnsk.9 Det københavnske sølvmærke er opstået på et tidspunkt, da Køben­ havns våben, som det fremstod i seglet, forlængst var blevet til tre frit­

8