HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Københavns byvåben A fEgil Skall

Symbolet for en by som juridisk person var og er stadig seglet og det efter dette udformede byvåben. Det er uvist, hvornår brugen af segl er nået til Danmark, men det først omtalte danske segl er fra Roskilde 1072-73. Seg­ let var det egentlige ægthedsmærke for dokumenter i middelalderen, der følgelig blev seglenes blomstringstid, men de mistede deres store be­ tydning, da underskrifter toges i brug igen omkring 1600. Segl ses dog stadig på særlig højtidelige dokumenter. Byvåbenet anvendes som ejer­ mærke og symbol, ofte i dekorativt øjemed.1 Omkring 1160 skænkede kong Valdemar den Store byen Havn - Kø­ benhavn - og de omliggende landområder til Roskildes biskop Absalon. Denne overdrog gaven til Roskildes bispestol, under hvilken Køben­ havn forblev til 1329, hvorefter byen afvekslende var på holstenske, kongens og roskildebispernes hænder, indtil den endelig overgik til kongen i 1417. I begyndelsen havde byens borgere ikke megen indflydelse. Den øverste myndighed havde bispen, repræsenteret ved fogeden på slottet, men stadsretten af 1254 viser dog, at nogen magt var givet til borgerne. Der var f.eks. borgere, der havde svoret at vogte seglet. Det måtte ikke sættes under noget brev, førend disse »seglbevarere« og to kannikker havde undersøgt brevets indhold. I stadsretten af 1294 hedder det, at brevet i lignende tilfælde skulle undersøges af fogeden, hans klerk og de to rådmænd, der vogtede seglet.2 Stadens segl ses første gang under Roskildes biskop Peder Skjalmsen Bangs latinske stadfæstelse fra 20. februar 1275 af Jacob Erlandsens stadsret af 13. marts 1254. Under brevet, der opbevares i stadsarkivet, fin­ des kun en stump af stadens segl, hvorimod bispens segl er velbevaret. Det er dog udenfor al tvivl, at stadens segl er det samme, som kendes fra senere breve, bl.a. kendes et fuldstændigt eksemplar, der indtil 2. ver­ denskrig fandtes i Lübeck på et københavnsk brev fra 1377.3Af dette fejl­ frie segl findes her i landet afstøbninger, så man er i stand til at vise, hvor­ ledes seglet, der måler 63 mm i diameter, så ud i 1275. Seglet kan have været i brug allerede i 1254, men herom vides intet med bestemthed.