HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Charles Amht og gadeplanlægningen i Vestervold kvarter

vard), som havde mistet sin funktion efter at man i 1864 havde taget den nye banegård nord for Vesterbrogade i brug. Den brede fortsættelse af Nør­ revoldgade førte fra nuværen­ de Jarmers Plads til Ny Vest­ ergades forlængelse, hvor den bøjede svagt, og videre til hav­ nen. Fra rondellen ved Friheds­ støtten ledte en noget smallere gade i lige linie mod havnen. Gaderne skulle stort set krydse hinanden vinkelret og danne­ de derved et skakbrætmønster. Mønsteret var grovmasket, for man havde afholdt sig fra at angive bigader. Foruden Tivoli, hvis areal blev beskåret kraf­ tigt, var der afsat plads til Abor­ reparken, kun adskilt fra Ør­ stedsparken af Gyldenløvesga­ de. Endelig var det tanken at bevare en lille udsigtshøj ved havnen, resterne af Rysenstens bastion.

Den vedtagne bebyggelsesplan for fæst­ ningsterrænet, 1872. Københavns Stads­ arkiv. Udsnit.

Det gik imidlertid langsomt med udstykningen afgrunde, for det viste sig, at der var uoverensstemmelse mellem planen og virkeligheden. En af de første større permanente bygninger i Vestervold Kvarter, Industri­ foreningen, opført 1870-72, lå 24 alen nærmere VesterVoldgade end for­ udsat.18Borgerrepræsentationen måtte bl.a. derfor vedtage en revideret plan, der blev godkendt af kongen i 1885.19 Forud for ændringerne var sagen blevet drøftet i Udvalget for Fæst­ ningsterrænets Realisation. Her havde kemikeren professor Julius Thomsen, der var medlem af Borgerrepræsentationen 1861-1894, frem­ lagt en plan til en forandret bebyggelse af området vest for Vester Vold­ gade i 1880. Og i 1882 fremkom daværende viceinspektør Ambt efter magistratens anmodning ogsåmed en plan.Målet var at undgå denkraf-

91