HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5
CasparJørgensen, Tim Knudsen og Anders Møller
Coldings plan 1854. Københavns Stadsarkiv. Udsnit som viser Vesterbro.
Hertil kom en række tværgader.13Initiativet til vejplanen var i 1854 ud gået fra arkitekterne J. Herholdt ogWohler,14der på samme tid var opta get af villabyggeri på Frederiksberg.15Det vides, at Herholdt i 1855 var blevet færdigmed et udkast til vejplanen,16og at arkitekt Nebelong,der i 1863 blev stadsbygmester, arbejdede videre med den; men forholdet mellem udkastene og det vedtagne er endnu uklart. Den første linie blev hurtigt opgivet,17kun det korte stykke (Svends gade) fraVesterbros Torv til Absalonsgade blev realiseret. I det hele taget er det karakteristisk, at planen først skulle søges gennemført lidt efter lidt, og at Borgerrepræsentationen forventede, at de berørte grundejere vederlagsfrit kom kommunen i møde ved afståelse af de nødvendige grundstykker. Planen for Fæstningsterrænet var blevet godkendt af kongen i 1872.1 følge denne skulle Stormgade og NyVestergade forlænges i lige linie pa rallelt medVesterbrogade så at sige ud i det blå, for, somAmbt senere på pegede, viser planen ikke, hvordan disse gader kunne sættes i forbindel se med gadenettet på Vesterbro. NyVestergade måtte ende blindt eller drejes mod den kajgade, der tænktes anlagt langs havnen. Stormgade kunne derimod føres videre ad den gamle jernbanevold (Sønder Boule
90
Made with FlippingBook