HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Valgbevægelsen i København i 1834

de ere. Den tilsyneladende Valgfrihed, som man postulerer, vilde være den sande Valgfriheds Banemand; thi den sande Valgfrihed bestaar ikke i at kunne være fri for at vælge fornuftigen, men at kunne være fri for at vælge ufornuftigen,uden Sagkundskab, uden Overbeviisning.At henle­ de Opmærksomheden paa bestemte Forhold, baade med Fiensyn til Sa­ gens Nyhed og til Individualiteterne iblandt Massen af Vælgere, at For­ nuften kan skee sin Ret, og at en Overbeviisning kan faae Indgang hos Mange, der svæve i Uvished og famle i Mørke«. David foreslår derfor, at folk, »der interessere sig for Sagen«, samles for at forene sig om opstilling afkandidater. David forestiller sig, at flere foreninger afkandidatopstille­ re dannedes, og at deltagerne med hensyn til deres position i samfundet opfyldte visse kvalitative krav, således at deres udtalelser fik en vis vægt. Ad denne vej mener han, at vælgerne får mulighed for »med fuldkom­ men Frihed at komme til den Overbeviisning, uden hvilken intet fornuf­ tigt Valg kan finde Sted. Deres Opmærksomhed vilde da lidt efter lidt kunne blive henvendt paa et Antal Mænd, for hvis Duelighed en allere­ de af flere Medborgere udtalt Stemme opvakte en høi Grad af Formod­ ning«. Efter denne abstrakte begrundelse for opstilling af kandidater, kom-

Aviserne blev ivrigt læst og diskuteret i klubberne. Bedsteborgerne på billedet er i gang med »Kjøbenhavnsposten«, mens avisbudet til højre kommer ind med »Fædrelandet«. Tegning af C.A. Schleisner i Københavns Bymuseum.

121