HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Søren Juelstorp

des en vis Frygt for at træde offentlig frem, og paa den anden Side en vis Mistænkelighed mod den, der ukaldet blot træder en Fodbred udenfor Huuslivets Grændser, i et saadant Landvil det rigtignok være vanskeligt at finde de Mænd, der kunne være dygtige til at give Folkets Stemme Ord, og der vilde tjene det Offentlige med alle deres Evner og Kræfter, ved Tilsidesættelse af deres private Interesser, uden Udsigt til anden Be­ lønning end den, som deres Samvittighed vil yde dem, og som de vilde høste i deres skjønsomme Medborgeres Erkjendtlighed«. At der findes mænd, som er kvalificeret til at være stænderdeputerede, er David dog ikke i tvivl om. For at vælgerne kan finde frem til de bedste, opfordrer han dem til at »komme sammen i større eller mindre Kredse, og gjøre de forestaaende Valg til Gjenstand for deres Overveielser og Samtaler «. Ad denne vej mener David, at man vil finde frem til de rette folk.22 I en artikel i Fædrelandet den 24. oktober diskuterede David spørgs­ målet om opstilling af kandidater til stændervalget. Han vender sig her mod det synspunkt, at det ville være et indgreb i valgfriheden, hvis man søgte at henlede vælgernes opmærksomhed mod bestemte personer, d.v.s. fremstillede valgkandidater.23Han finder det ligeledes i sin orden, at en person fremstiller sig selv som kandidat. Hvad det sidste punkt angår, er det imidlertid den almindelige mening, at det ville være »ube­ skedent, anmassende og en fordømmelsesværdig Efterligning af frem­ mede Uskikke, hvis nogen faldt paa at fremstille sig selv somValgcandi- dat«. Denne opfattelse har ifølge David sin rod i en almindelig frygt for offentlig fremtræden. (Jævnfør at David i nr. 2 af Fædrelandet taler om, at statslivet er gået under i familielivet). David mener, at det under de be­ stående forhold, d.v.s. uvantheden med det politiske liv og fordomme mod fremmede uskikke, vil være nytteløst at kæmpe mod den alminde­ lige mening.Hanmener, at han med større held kan argumentere for det hensigtsmæssige i at henlede opmærksomheden på bestemte personer. Omvalgfrihed skriver David: »Det gaaer medValgfrihed, sommed Fri­ hed overhovedet, naar Talen er om at være fri, maa man altid spørge: fo r hvad? At være fri for Tvang, for ulovlig Indblandelse, for skadelig Indfly­ delse, for snedig Overtalelse er et Gode,men det er et Onde at være fri for at følge Fornuftens Stemme, og at være fri for efter Overbeviisning at op­ fylde sin Pligt. Den sande Frihed bestaar tvertimod i at kunne følge For­ nuftens Stemme og sin Overbeviisning; men herfor er det nødvendigt, at Fornuftens Stemme maa kunne gjøre sig gjeldende, og at man maa kun­ ne komme til en Overbeviisning.Vi maae desuden tage Forholdene, som

120