HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

V ilhelm Jespersen

hans hidtidige plads,« sagde de landbrugskyndige til far. »Siger han: mine heste, er han rimeligvis for egenrådig; siger han: husbonds heste, har han næppe den rette ansvarsfølelse; men siger han: vore heste, så kan man håbe, at han er den rette mand.« Jeg havde sagt vort om alt, hvad der vedrørte Københavns kommune. Både som lønningsmand og som regnskabsmand havde jeg haft føling med al dens mangfoldige virksomhed og kendt personer og forhold rundt omkring. Forlængst havde jeg vænnet mig til rent bogstavelig talt at sige vort om det alt­ sammen, og min tjeneste havde jeg søgt at udføre svarende hertil. Dette ville jeg gerne fremdrage i min tale. Men når jeg så kom til det punkt, hvor jeg skulle forklare, hvorfor en forkarl med så gode inten­ tioner nu forlod sin plads i utide, kunne jeg ikke få ordene til at falde, som de skulle. Det blev rent ud sagt til selvros, eller i alt fald til et selv­ defensorat, som ikke var på sin plads her. Jeg prøvede flere gange at skrive det om og blev siddende lige til kl. 3 V 2 ; men det gik mig som Mr. Dick med Carl den 1. hovede: det gale kom stadig igen. Så opgav jeg at bygge mit svar over denne lille historie. I stedet for talte jeg om den glæde, jeg havde haft af mit arbejde, om mine bestræbelser for at være nyttig, og om at jeg, som forholdene var kommet til at ligge, ikke længere troede at jeg kunne gøre nytte, og derfor mente, at det var bedst, at jeg trak mig tilbage. Til slut takkede jeg overborgmesteren og ønskede ham lykke til den betydningsfulde opgave, der var tilfaldet ham. Den kollegiale afsked foregik umiddelbart efter nede i salen i kæl­ deretagen, hvor ca. 40 af de overordnede tjenestemænd fra den gamle magistratens 2. afdeling eller med tilknytning til denne havde indbudt mig til at komme til stede kl. 2. Her fik jeg overrakt to sølvlysestager, og direktør Bjerregaard, som foretog overrækkelsen, ledsagede denne med en tale, der begyndte således: »Det er ikke normalt, når en kom­ munaldirektør tager afsked med sin virksomhed, at en større kreds af kolleger på særlig måde deltager i en sådan begivenhed. Det har heller ikke været hensigten ved denne lejlighed at optræde som korporation, men vi tilstedeværende har under direktør Jespersens mangeårige ar­ bejde i kommunens tjeneste i større eller mindre omfang været i per­ sonlig berøring med ham, og vi har gerne villet benytte lejligheden til at give udtryk for vore venlige følelser - for mig personligt, og jeg tror for mange, måske alle de tilstedeværende - tillige et ønske om at ud­

144