HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

3 7 år i Københavns komm unes tjeneste

overborgmester, at P. J. Pedersen ikke var bleven genvalgt, og at der skulle en ny borgmester for magistratens 2. afdeling. Det var med ejendommelige følelser, at jeg hørte herom. Jeg havde altid ønsket, at affæren i udsalgsstederne skulle ende med, at »alle blev reddede« undtagen bedragerne selv. At dette dog ikke kunne gælde Henning Koch, blev jeg klar over, da jeg erfarede om hans gældsforhold og fik et samlet overblik over den serie af urigtige svar, han havde givet på revisionsantegnelser. Men alle vi andre havde jeg håbet kunne reddes, og min adfærd havde så vidt muligt været indstil­ let på ikke at vanskeliggøre, at dette resultat kunne nås. Nu gled borg­ mester P. J. Pedersen ud; det havde jeg ikke ønsket, men han havde jo ikke været min borgmester, og han havde hørt til på den anden side. Ganske anderledes berørte det mig, at borgmester Hedebol skulle gå. Det gjorde mig oprigtig ondt for ham, og jeg ville ved hans bortgang komme til at miste en foresat, som igennem mange år havde vist mig venskab og været mig en trofast støtte, og som jeg var kommet til at holde meget af. Men at forfatningsændringen også skulle få direkte betydning for mig og min stilling, var ikke faldet mig ind. Den nye overborgmester havde jeg kendt gennem mere end 20 år, og jeg satte pris på ham, både som dygtighed og som person. Jeg var tilfreds med, at man, når man ville have en ny mand til finanserne, valgte ham, og jeg tænkte mig, at han også ville være tilfreds med at skulle have mig til direktør under sig. Skulle der i øvrigt have været tvivl i mig i denne henseende, ville den være bleven kvalt i fødselen ved et overordentlig venligt besøg, jeg fik af borgmester Viggo Christensen i anledning af min 60 års fødsels­ dag den 10/12 1937. Vel var der ingen af os, der nævnede det, der forestod; men situationen var ikke til at tage fejl af; det var en første samtale mellem den kommende finans-overborgmester og hans be­ troede embedsmand. Men så viste det sig alligevel ved fremkomsten af fællesudvalgets 2. betænkning, der blev underskrevet tirsdag den 1. marts, - dagen efter socialdemokratiets valg af overborgmester - at denne betænkning indeholdt et forslag, hvis gennemførelse jeg syntes måtte medføre min afgang, nemlig oprettelsen af en stilling som økonomidirektør. Det var ikke straks, at jeg var klar over, at min afgang var den nød­ 135