HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5
V ilhelm Jespersen
vendige konsekvens. Forslaget gik ud på, at der skulle oprettes et øko nomidirektorat, der tillige skulle virke som overborgmesterens sekre tariat, under ledelse af en tjenestemand, der benævnedes økonomi direktør. I betænkningens tekst udtaltes det, at økonomidirektøren skulle kunne danne mellemled mellem overborgmesteren og de til hans embedsområde henlagte institutioner; nærmere kommentar blev der ikke givet. I og for sig behøvede dette ikke at betyde andet, end at man ville give overborgmesteren, der ingen rådmand skulle have, en embedsmæssig ansat vice-overborgmester, som kunne lette ham i hans store arbejde. Direktørerne under overborgmesteren kunne være mere eller mindre kede af dette; men det var fælles for os alle. Hvis dette var det eneste motiv til oprettelsen af den nye stilling, var der ingen særlig grund for mig til i den anledning at søge afsked. Men sådan forholdt det sig ikke. Jeg har foran omtalt Lillies forslag i 1932 om en kommitteret og det konservative partis gentagne gange fremsatte forslag om en ekspert samt borgmester Kapers avisartikel i juni 1937 om plads i kommunens styrelse for »en i den almenøkonomiske teknik uddannet og prøvet per son«. Ved forelæggelsen af budgetforslaget for 1938/39 i november 1937 blev der igen rejst spørgsmål om antagelsen af en ekspert. Den radikale ordfører landsretssagfører Lannung udtalte, at man - selv om det måske ikke var behageligt at sige det - ikke kunne frigøre sig for det synspunkt, at kommunen for øjeblikket ikke virkelig magtede situationen, når det drejede sig om lån, og det forekom ham, at man foruden den bedst mulige ledelse burde sikre sig en finansiel ekspert til rådighed for kommunen. Borgmester Hedebol svarede hertil: »Hvad i alle guders navn skulle jeg bruge en finansekspert til? Enten vil en finansekspert jo blot blive en embedsmand mere - og der mener jeg, jeg har det fornødne - , eller også skulle han være en forretningsmand, der sådan neben dabei skulle hjælpe kommunen, når der var behov for det, og den slags folk har jeg også adgang til at tale med i fuld ud strækning. Det eneste, der kunne være en nydannelse, er en politisk eller halvpolitisk kommitteret, et slags fremmed gesandtskab i magi stratens 2. afdeling. Det ville være et nyt forsøg på at tage tingene ud af hænderne på borgmesteren for magistratens 2. afdeling. Fra min dretallenes synspunkt kan denne bestræbelse forstås, men jeg er til bøjelig til at tro, at flertallet har oplevet nok af dette.« Mindretallene
136
Made with FlippingBook