HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Vilhelm Jespersen

skellige sager, der skal behandles af magistraten i forening og angiver, hvorledes flere sager kan blive henført hertil. På det daværende tids­ punkt havde imidlertid hverken Schaarup eller jeg en sådan indsigt i forfatningsbestemmelserne, at nogen af os kunne tage en diskussion op. Under borgmester Jensen havde der ikke været anledning til at fundere over, om han var finansborgmester, og om hvor vidt en finansborgmesters beføjelser går. Som sagen nu lå, var det i øvrigt ikke i første række et paragraf­ spørgsmål, men et magtspørgsmål. At Georg ville finde støtte i borger­ repræsentationen, hvis sagen blev ført frem dertil, kunne der dengang ikke være tvivl om. Når nu tilmed borgmester Kaper stillede sig, som han gjorde - hvilket jo var i god samklang med hans øvrige stilling­ tagen over for borgmester Hedebol, - var det indlysende, at man på dette punkt måtte opgive at få Schaarups forslag gennemført. Enden på det blev da, at afsnittet om den kommunale revision blev taget ud af Schaarups forslag, og at forslaget om den administrative revisions opgaver blev ændret således, at der skulle aftale til mellem borgmeste­ ren for magistratens 2. afdeling og vedkommende borgmester, for at den administrative revision kunne »foretage de for en forsvarlig revi­ sion af kommunens kasse- og regnskabsvæsen fornødne undersøgelser«. Efter disse ændringer blev forslaget vedtaget af den samlede magistrat og udsendt som regulativ af 2/1 1928. Aftaler af den angivne art blev - så vidt mig bekendt - ikke truffet; alt blev i den gamle gænge. Borgmester Hedebol brugte ofte ordet mentalitet. Man kunne med sandhed sige, at efter borgmesterskiftet var der kommet en ny menta­ litet i magistraten med de tre stridende borgmestre. Og denne strids­ mentalitet bredte sig til videre kredse. Særlig modsætningsforholdet mellem borgmester Hedebol og borgmester P. J. Pedersen, der ikke kom offentlig frem i samme omfang som modsætningen mellem borg­ mester Kaper og borgmester Hedebol, men i virkeligheden var endnu dybere og bitrere, fik følger for forholdet mellem institutioner under magistratens 2. og 4. afdelinger. Det gjorde arbejdet større og glæden ved arbejdet mindre.

96