HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

37 år i Københavns kommunes tjeneste

fattelse, at den bedste ordning af kommunens revisionsforhold ville opnås, hvis man atter samlede talrevisionen og den kritiske revision i et enkelt organ; men dette måtte da efter hans mening naturligt hen­ høre under borgerrepræsentationen, ikke under magistraten. I øvrigt udtalte Georg, at det formentlig ville være forfatningsmæssigt og administrativt uheldigt at tillægge den under magistratens 2. afdeling sorterende revision vidtgående realkritiske beføjelser over for de under magistratens øvrige afdelinger sorterende institutioner. Borgmester Hedebol tog sagen for i et af de møder mellem borg­ mestre og institutionschefer, som ellers kun beskæftigede sig med løn­ sager og lignende. Her viste det sig, at borgmester Kaper helt igennem stod på Georgs side med hensyn til den administrative revisions for­ hold til magistratens andre afdelinger. Han fandt Schaarups forslag forfatningsstridigt. Sekretariatschefen i magistratens 1. afdeling, som var fulgt med borgmester Kaper til mødet, uddybede dette nærmere i et foredrag om paragraf 8 i loven af 4/3 1857, hvorefter hver borg­ mester selvstændigt og på sit eget ansvar bestyrer de til hans afdeling henlagte sager, og ingen af vedkommende borgmester indbragt sag kan indbringes for den samlede magistrat. I tilslutning til sekretariats­ chefens foredrag afviste borgmester Kaper fuldstændig enhver tale om, at en under magistratens 2. afdeling sorterende revision skulle kunne have beføjelse til at udøve kritik over for hans afdeling. I denne forbindelse gjorde han for øvrigt opmærksom på - eller var det måske sekretariatschefen, der gjorde det? - at loven og vedtægten slet ikke kender begrebet finansborgmesteren; borgmesteren for magistratens 2. afdeling havde lige så lidt som nogen af de andre borgmestre nogen særbetegnelse. Dette sidste var rigtigt, og som foran omtalt var væsentlige dele af det, der faktisk må høre ind under en finansborgmesters område, efter bestemmelsernes ordlyd henlagt under overpræsidenten, og kun ifølge praksis overdraget til borgmesteren for magistratens 2. afdeling. Men med urette undlod de to herrer - såvidt jeg husker, undlod de det fuld­ stændigt - at omtale, at paragraf 8 indledes med et begrænsende »For øvrigt«, og den heri liggende begrænsning tog sigte på de to fore­ gående paragraffer, hvoraf paragraf 6 fastslog, at magistraten bestyrer alle kommunens anliggender dels i forening og dels gennem afdelin­ ger, der forestås af hver sin borgmester, og paragraf 7 opregnede for­ 95