HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

37 år i Københavns kommunes tjeneste

Det var i de tider, da kronen var ved at blive »en ærlig krone«, og da alle priser og indtægter faldt. Rundt omkring fra rejstes krav om, at også de kommunale priser og skatteprocenter skulle nedsættes. Men for kommunens budget spillede det en stor rolle, at når borgernes ind­ tægter gik ned, så gik skatten automatisk ned, ikke blot i samme for­ hold, men yderligere derved, at folk som følge af indtægtsnedgangen kom ned på lavere satser i den progressive skala. Det blev derfor van­ skeligt at opstille et budget med balance på grundlag af den hidtidige skatteprocent, endsige når man nedsatte den. På borgmester Hedebol måtte dette nødvendigvis hvile tungt, både i kraft af hans stilling som finansborgmester, og yderligere fordi hans natur var sådan indstillet. Normalt kunne man regne med, at socialdemokraterne ikke ville være bange for udgifter, men til gengæld ikke vægre sig ved at tilveje­ bringe de dertil svarende indtægter, særlig når man tog dem på ind­ komstskatten. Fra de konservative kunne man vente modstand mod udgifter, fordi også de erkendte nødvendigheden af, at indtægt og udgift fulgtes ad; men hvis der skulle røres ved indtægterne, var det priserne på ydelserne fra kommunens erhvervsvirksomheder, der først skulle forhøjes og sidst nedsættes. For de radikale var nedsættelse af kommunens priser et gammelt programpunkt, og for deres vedkom­ mende måtte man regne med en udbredt tilbøjelighed til at håbe, at regnskabet nok ville blive meget bedre, end borgmesteren skønnede, og at man i modsat fald kunne klare sig ved at formindske afskrivnin­ ger og henlæggelser. Set fra finansborgmesterstolen var det altså hovedsagelig fra de radikale, man måtte frygte vanskeligheder, me­ dens man kunne håbe på de andre partiers forståelse af, at en finans­ borgmester må have balance, og helst en margen derudover. Men nu var det, som om dette mønster ikke gjaldt mere. De konservative gik i spidsen med at kræve nedsættelse af priserne på erhvervsvirksom­ hedernes ydelser, og socialdemokraterne begyndte at vise tegn på for­ ståelse af kravet om skatteprocentens nedsættelse. Smitten fra de radi­ kale var ved at brede sig. Under disse omstændigheder blev borgmester Hedebols forelæg­ gelse af budgetforslaget for 1926/27 ikke den sindige, neutrale og undertiden lidt søvndyssende redegørelse, man var vant til fra borg­ mester Jensens tid, men en tale med kraftige angreb, der i formen udelukkende var rettet imod de andre partier, men som også kunne 91