HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Søren F ederspiel

mer til at antage flere lærlinge, har lavsbestyrelsen vedtaget at godt­ gøre 75 kr. for hver lærling til bestridelse af samtlige udgifter, der er lovfæstet ifølge lærlingeloven . . . «. Vi ser her tømrermestrenes orga­ nisation som den, der bekymrer sig om fagets fremtid - og det i en grad, så lavet endog var villigt til at forpligte sig økonomisk. Det understreger i sig selv situationens alvor. Entreprenørerne overtog tømrerarbejde på to måder. Dels direkte gennem antagelse af tømrersvende (absolut overtagelse), dels indi­ rekte ved at erstatte traditionelt tømrerhåndværk med ny teknologi og dertil svarende nye kooperationsformer (relativ overtagelse). Til denne dobbelte ydre trussel mod tømrerfaget kom så den indre. Også den var dobbelt og bestod dels i den svigtende lærlingetilgang (absolut udhuling), dels i fagets heterogene organisatoriske struktur, med tre organisationer, og med »store« og »små« mestre. En struktur, der i sig selv virkede dæmpende på fagets muligheder for at tilpasse sig den nye teknologis betingelser (relativ udhuling). Hele denne problemstilling blev dog først for alvor akut efter krigen. Arbejds- og produktionsbetingelserne under besættelsen var anor­ male i forhold til før og efter. Det gjaldt også for tømrerfaget. I en vis forstand blev alt arbejde og produktion indrettet efter den tyske krigs­ magts behov, hvilket de offentlige myndigheder heller ikke lagde skjul på. Tværtimod blev det direkte pålagt befolkningen at følge besættel­ sesmagtens anvisninger. Produktionen foregik i mere eller mindre udtalt og direkte samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Skal man tale om grader af kollaboration, må den, der foregik uden for landets grænser enten i selve Tyskland eller i andre tysk okkuperede områder siges at være den mest vidtgående. Inden for tømrerfaget forekom både denne type arbejde for ty­ skerne, og den, der foregik inden for landets grænser. Lavets holdning til det at arbejde for tyskerne, som den kom til udtryk i oldermandens beretning, forekommer at være realistisk afbalanceret, indrettet efter de faktiske forhold. I 1941 advarede oldermanden »mod de meget høje priser, der betales for arbejde udført for værnemagten«.34 Senere, på efterårslavssamlingen 1941 maner oldermanden » . . . til stor forsigtig­ hed med at tage arbejde i Tyskland uden om lavet og Arbejdsgiverfor­ eningen og taler om en tømrermester, der ikke kan få pengene igen­ nem, fordi han ikke har taget de forholdsregler, han burde gøre.

54

r