HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Søren Federspiel

gets forsøg på at holde sine velerhvervede rettigheder i hævd ved hjælp af den organisation, som tømrerlavet havde været medstifter af, blev afvist og ignoreret, i realiteten af en og samme organisation, personificeret i T. K. Thomsen. Hertil kom, at det tidligere fællesskab med det andet store byggefag, murerfaget, var ved at gå i opløsning. Det skete i takt med, at murerne søgte at gøre entreprenørerne kun­ sten efter og påtage sig alt arbejde vedrørende byggeri, inklusive tøm­ rerarbejde. Hermed var målet fuldt. Et samarbejde mellem samtlige organi­ serede tømrermestre i Københavns Tømrerlaug, Centralforeningen af tømrermestre i Danmark og Hovedorganisationen af mesterforeninger i byggefagene i Danmark blev indledt. Organisationerne indledte i fællesskab et samarbejde med priskon­ trolrådet »om sager, der var forelagt rådet til bedømmelse«. Samtidig hermed blev der påbegyndt forhandlinger med Dansk Arbejdsmands- Forbund om oprettelse af overenskomst. Med dette skridt fulgte tøm­ rermestrene med nogen forsinkelse den kurs, som entreprenørerne var slået ind på, da de fik overenskomst med tømrerforbundet. Det blev indledningen til en strategi efter de retningslinier, som Strigel havde skitseret umiddelbart inden krigen. Retningslinier, som blev søgt ud­ møntet efter krigen, men som man tog hul på i krigens sidste år. Diskussionen stod om, hvorvidt tømrermestre kunne være medlem både af lavet og Entreprenørforeningen. Debatten var ganske omfat­ tende og nuanceret. Nogle mente, at adgangen til lavet burde udvides til at omfatte andre end tømrermestre, der ikke var medlem af andre organisationer, eksempelvis Entreprenørforeningen, kunne være med­ lem af tømrerlavet. Der kom ingen egentlig afklaring på hverken det spørgsmål eller på spørgsmålet om grænsedragning i forhold til entre­ prenørerne. Det var vel ikke for meget sagt, at entreprenørerne både gennem deres egen forening og gennem Arbejdsgiverforeningen havde sat tøm­ rerfaget stolen for døren. Ingen indenfor faget kunne herefter være i tvivl om, at fagets overlevelsesmuligheder var betinget af dets evne til at tilpasse sig et marked, hvor brat skiftende konjunkturer og ny tek­ nologi med rivende hast sejlede tømrerfagets traditionelle, velgen­ nemprøvede metoder agterud. Vel var Arbejdsgiverforeningen andet og mere end Entreprenørforeningens forlængede arm, men de tradi­

52