HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Anm eldelser

konstatere, at denne bog ikke blot er for jernbaneenthusiaster, men sandelig også for mere byhistorisk interesserede. Det er en veldisponeret og velskrevet bog, der giver en grundig og saglig, men bestemt ikke kedelig redegørelse for de københavnske banegårds­ forholds komplicerede historie, herunder de utallige forslag til linieføring m.v. og den langvarige debat, der førte til at vi i 1911 fik den smukke og praktiske banegård, der 75 ar senere er fuldt anvendelig, trods trafikkens enorme vækst. Bogen behandler også afviklingen af »Det gamle banegårdsterræn« og slutter af med en omtale af Høje Tåstrup Station. Der er masser af kort og billeder, og selv om nogle er lidt små, gør det ikke så meget på grund af det nydelige reproarbejde. S-togsstationen Nørrebros funkisbygning fra 1930 er en karakteristisk del af det køben­ havnske bybillede (den burde vel egentlig fredes), men den første egentlige jernbane­ station på Nørrebro åbnedes allerede i 1886. Der var faktisk to, A og B, på hver sin side af baneterrænet, og de lå længere mod vest, ved Bjelkes Allé og Hillerødgade. Men Nørrebros jernbanehistorie er meget mere kompliceret. Der er også en godsstation og fra 1906 til 1976 også København L, som det officielt hed, altså Slangerupbanens, senere Farumbanens københavnske endestation. En station af særlig art var »latrinsta­ tionen« ved Lersøen, hvorfra dagrenovationen transporteredes til de økologiske land­ brugere på Sjælland. Der er meget jernbanehistorie, men også byhistorie i dette lille hæfte, og emnet kunne nok have båret en bredere fremstilling. Men der er da også blevet plads til nogle sjove historier og en masse fortrinlige billeder. Birger Wilckes bog adskiller sig på flere måder fra den i årbogen for 1986 omtalte bog om Amagerbanen af Hans Henrik Fafner, der lagde hovedvægten på den transporthistoriske sammenhæng. Denne bog er primært jernbanehistorie, og Amagerbanens rolle som busselskab berø­ res overhovedet ikke. Til gengæld er der mere om de industrier, der var den væsentlige baggrund for oprettelsen af banen, og meget mere om materiel og om stationer, noget man i høj grad savnede i Fafners bog, og der er mange flere billeder. Det er dog ikke udelukkende teknik. Der er en udførlig redegørelse for banens for­ historie og baggrunden for dens S-formede linjeføring, og der er i det hele taget meget »almindelig« lokalhistorie i den. Billedmaterialet er som i forlagets øvrige publikationer, altså rigeligt og nydeligt gengivet. Hans Kofoed

Berna

»Udi afvigte Aar 1758 har Døden giort stor Rif iblandt denne Menigheds Børn, idet at en Mand først mistede 3 Børn udi 3 uger, en anden 3 Børn udi 9 Dage, som alle kom udi een Graw. Herre lære os saa at tælle vore Dage at wi kan bekomme Wiisdom i hjertet.«