HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Anmeldelser

svarede til datidens normale niveau for arbejdsmænd, men at det tunge og opslidende arbejde, som ydermere foregik under opsyn af de forhadte gendarmer, mest tiltrak de såkaldte vandrearbejdere, og at der i det hele taget var en hurtig udskiftning blandt ar­ bejderne ved byggeriet. - Bogen afsluttes med en 23 siders artikel af formanden for »Vest­ voldens Venner«, advokat Erik Wassard, om befæstningens senere skæbne. Under 1. Verdenskrig, hvor Københavns Befæstning var bemandet af Sikringsstyrken, udvidedes befæstningen med den såkaldte Tunestilling mellem Køge Bugt og Himmelev ved Roskilde. I modsætning til den ældre befæstnings arkitektonisk prægede, monumen­ tale bygningsværker - Vestvolden og forterne nord for København - bestod Tunestillin- gen af små betonbunkers, jordværker, skyttegrave og pigtråd. På grund af sin interimisti­ ske karakter blev stillingen ikke som de ældre dele af befæstningen bevaret for efteriden, og der er i dag kun få spor af den i landskabet. Havde det ikke været for Klavs Becker-Larsens grundige arbejde, ville mindet om Tunestillingen derfor antagelig være blevet glemt; men nu er hele anlægget kortlagt og beskrevet på forbilledlig måde. De forskellige typer af jord- og betonstillinger og deres armering beskrives nøje, og der fortælles om soldaternes forhold både under befæstnin­ gens opførelse (hvor jordarbejdet udførtes af fodfolket) og under styrkens indkvartring i stillingen frem til våbenstilstanden i 1918. Også de politiske forhold omkring Tunestillin­ gen er behandlet, og der er således tale om en både dybtgående og alsidig behandling af dette stykke af Københavns Befæstning. Man kunne ønske sig, at det engang med tiden ville blive muligt at udgive en beskrivelse med samme omfang og grundighed, som det nu er sket for Tunestillingens vedkommende, om resten af Københavns Befæstning. Det fremgår af de valgte illustrationer, at der kun kendes ganske få fotografier fra Tunestillingen under 1. Verdenskrig, og at der heller ikke længere er ret meget at foto­ grafere i landskabet. Det rejser spørgsmålet om det ikke er på tide at frede de endnu be­ varede dele af Tunestillingen. Deres omfang kan i hvert fald ikke være nogen hindring, og de er værdifulde minder om noget, der kunne være blevet alvor, som det blev i Belgien og Nordfrankrig under 1. Verdenskrig. Jeppe Tønsberg John Poulsen: Københavns banegarde. 144 s., ill ., 149 kr. Banebøger. Peer Thomassen: Nørrebros stationer gennem 100 år. 48 s., ill., 69 kr. Banebøger. Birger Wilcke: Damptog til Dragør - Amagerbanens historie. 96 s., ill., 139 kr. Bane­ bøger. John Poulsens bog er udgivet i anledning af den nuværende (tredje) hovedbanegårds 75- års jubilæum og har derfor undertitlen »København H. 1. december 1911-1986«. Men det er faktisk misvisende, for bogen rummer meget mere. Godt halvdelen af bogen hand­ ler om de to første banegårde, træbygningen fra 1847, der lå samme sted som den nu­ værende og som kun fik en levetid på 17 år, og Herholdts smukke station fra 1864, der hurtigt blev for lille og måtte udbygges med hele tre filialstationer. Jernbanerne har unægtelig præget Københavns udvikling og det er derfor glædeligt at

169

15