HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny
Anmeldelser
Fremstillingen er ikke forsynet med noter, - vel for ikke at forskrække almindelige læsere. Men noterne er der alligevel, dvs. bagest i bogen, hvor de enkelte sider i række følge er forsynet med de nødvendige henvisninger. Ligeledes er der afslutningsvis en om fattende liste over trykte og utrykte kilder. Bogen vil nok interessere bredt, fordi den, som det star anført i bogens slutning, er et bidrag til mange nutidskvinders forhistorie og kulturelle traditioner. Men mange vil fa svært ved at komme igennem den, fordi hoveddelen er ret knudret skrevet. »København ske herskabers offentlige tiltag havde i væsentligt omfang arbejdsmarkedets og herskab- tyendeforholdets stabilisering som sigtemål sammen med uddannelsesstrategier, der sat sede på at få omkvalificeret tjenestepigernes arbejdspræstationer og -evner og fa skabt en arbejdsetos, som var i overensstemmelse med hjemmenes krav. At bemestre hjemmets management af tjenestepiger var heller ikke konfliktfrit, fordi husholdning og husførelse påvirkedes af datidens teknologiske og økonomiske udvikling. Generelt blev husarbejdet i disse årtier mere servicebetonet end forhen.« (Citat fra bogens konkluderende kapitel). Bogen er ingen grundbog. Temaerne tages ikke op fra grunden. Den er heller ingen håndbog, bl. a. er der ingen register. Til gengæld giver den en række forskningsresultater om tjenestepigernes forhold. Bogen er derfor en nyttig status, og vil være et godt ud gangspunkt for yderligere forskning med sin grundige litteraturliste. I udseende ligger »Bent og urent« på linie med de seneste tendenser i præsentationen af kvindeforskningen, men i indhold er den ikke væsentlig mere venlig over for læseren end de gamle publika tioner. Helle Askgaard Det er en indbydende bog, som Orlogsmuseet har udsendt som den første i sin skrift række. Bogen er skrevet af etnologen Annette Vasstrom (A. V.) og er resultatet af en større indsamling af fotografier og erindringer om Nybodermiljøet, som Orlogsmuseet iværk satte i 1979. Projektet havde ikke blot til formål at indsamle dokumentation for efter tiden, men også at tolke materialet i forhold til orlogsflådens sociale struktur. Dette dobbelte formål er yderst prisværdigt, men tillige tidskrævende, hvad enhver ved, der har arbejdet med et omfattende erindringsmateriale. Undersøgelsen falder i to dele. I første del redegør A.V. for den historiske opbygning af dette københavnske kvarter, for sammenhængen mellem orlogsflådens interne struktur og opbygningen af bebyggelsen, uddannelsen, sociale og sundhedsmæssige forhold samt de øvrige sociale relationer blandt beboerne. Hun konkluderer, at der var tale om et totalt samfund, hvor der blev taget hånd om stort set alle tilværelsens aspekter fra vugge til grav. Til gengæld var beboerne underlagt en tilsvarende disciplin og social kontrol. Denne første del bygger næsten udelukkende på eksisterende litteratur (især H. D. Lind og Jørgen H. Barfod) dog med undtagelse af et afsnit om husstandenes sammensætning og boligformen i en enkelt gade på fire udvalgte tidspunkter. Undersøgelsens egentlig selvstændige del består af en redegørelse for livsformen og Annette Vasstrom: Holmens by. Nyboder og dets beboere - især i nyere tid. Orlogs- museets skriftrække nr. 1. Odense, 1985. 239 s. III.
159
14*
Made with FlippingBook