HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Anmeldelser

oprettelse de kendte københavnske værfter, private såvel som handelskompagniernes (7-24). Indskudt heri er et længere kapitel (11) om »Statsstøtten under udvikling«, som kulminerer med den såkaldte skibsbyggerforordning af 1776. Derefter følger nogle kapit­ ler (25-28) om forordningens gennemførelse og betydning samt om skibskonstruktøren, fabrikmester ved Holmen, Henrik Gerner. Herefter behandles skibsbygningen i Dan­ mark uden for hovedstaden og i hertugdømmerne (29-30). Bogen afrundes med nogle kapitler om Københavns havn, skibsbyggerfaget og en undersøgelse af skibsbyggeriet, som regeringen lod foretage i 1803 samt et resumé (31-34). Bag denne disposition gemmer sig i hovedsagen to bestanddele i værket. En gennem­ gang af den statslige politik på det civile skibsbygningsområde og i tilknytning hertil en fremlæggelse af oplysninger om de københavnske værfter og deres byggerier, baseret på den statslige centraladministrations arkivalier suppleret med Københavns magistrats. I denne forbindelse berøres skibsbygningsteknikken også, uden at det dog bliver til den beskrivelse af udviklingen, man kunne have ventet. Den anden hovedbestanddel, som udgør den mindre del af bogen, er en gennemgang af toldregnskabernes lister over de ved toldstederne hjemmehørende skibe og deres byggested m.v. Disse oplysninger danner grundlag for beskrivelsen af skibsbyggeriet i provinsen og hertugdømmerne, suppleret med mere tilfældigt foreliggende enkeltsager. De bruges endvidere til at belyse de inden­ lands og udenlands byggede andele af den danske handelsflåde, her suppleret med for­ skellige forefundne tabeller m.v. fra kommercekollegiets arkiv. Forfatteren viser, at statens interesse var splittet mellem ønsket om at fremme en skibs­ bygning pa danske værfter og redernes interesse i at kunne fa billige skibe, f. eks. fra udlandet. Statens interesse var endvidere i høj grad rettet mod kompagnihandelen med hjemsted i København. Og staten søgte yderligere at fremme bygningen af defensions- skibe, dvs. handelsskibe der var byggede, sa de kunne bruges som krigsskibe. Det er vel egentlig forst med Guldbergregeringens tiltræden i 1772, at staten skærer igennem og med skibsbyggerforordningen af 1776 prioriterer støtten til et dansk, i realiteten køben­ havnsk, skibsbyggeri højest. Til gengæld opgives denne politik lynhurtigt igen, da krigs­ konjunkturerne allerede samme år skaber behov for en handelsflade, som det regulerede byggeri ikke kan tilgodese. Forfatteren dokumenterer resultaterne af skibsbyggerforord­ ningen og et samtidigt forsøg på egentligt statsligt byggeri med salg til private for øje. Forfatteren nævner også statens, eller specielt fabrikmester Gerners, interesse i at for­ bedre skibsbyggeriets tekniske sider og den kranke skæbne for nogle af Gerners mere vidt­ gående ideer. Han refererer en del betænkninger og sager, men foretager ikke nogen vurdering af den tekniske udvikling. Det synes at fremgå, at det stort set kun var ved de københavnske værfter, at man - allerede fra periodens begyndelse - byggede efter teg­ ning. Det er vel indflydelsen fra Holmen og kravene til kompagni- og defensionsskibs- byggeriet, der siar igennem. Det første private, egentlige værft i København var Andreas Bjørns pa Christianshavn. I et brev fra magistraten hedder det, at der tidligere blot har været »visse fortømrings- steder«. Det er karakteristisk for Knud Klems fremstilling, at en sådan oplysning, der dog vel siger noget bade om København specielt og skibsbyggeriet i almindelighed, skal findes ret tilfældigt i en sammenhæng, hvor pointen er Bjørns privilegier og trakasserier med laugshåndværkerne. Af omtalen af skibsbyggeriet i provinsen fremgår det - også uden

156