HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

37 år i Københavns kommunes tjeneste

nærmere angivet beregningsmåde, og at han havde fået den ansøgte tilladelse. Det ville jeg for min del anse for den rigtige fremgangs­ måde. Men sandt at sige troede jeg ikke, at det var de fleste, der havde båret sig sådan ad. Det var vistnok en udbredt opfattelse både hos dem, der bevilgede chefsbiler, og hos dem, der fik rådighed over så­ danne biler, at meningen hermed ikke var, at bilerne kun skulle kunne bruges i tilfælde, hvor den pågældende chef ellers kunne have taget en taxa på kommunens regning. Meningen var snarere, at bilen skulle tjene til hvad man kunne kalde: at forlænge hans aktionsradius. Der var for øvrigt ikke noget, der bedre viste, hvor uklart sagen lå, end den omstændighed, at kommunen i denne regulativrige tid aldrig havde udfærdiget noget regulativ eller anden vejledning for brugen af tjene­ stebiler. Denne uklarhed måtte i påkommende tilfælde komme Koch til gode, og desuden tænkte jeg, at magistraten af principielle grunde ville være tilbageoldende med at lægge vægt på anklagen fra en underordnet, der med rette blev draget til ansvar for sine forseelser. Dette svar var vistnok omtrent hvad Koch havde ventet sig, og han gjorde nu indberetning til magistraten om den pågældende tjeneste­ mand med det resultat, at denne blev afskediget på gråt papir, uden pension. Men også Koch blev afskediget, ganske vist med 3 måneders varsel og med fuld pension, men dog afskediget. På pressens fore­ spørgsel om, hvorvidt grunden til afskedigelsen måtte søges i overtræ­ delser eller misligheder under nogen form, svarede borgmester Hede­ bol uforbeholdent nej. Grunden måtte søges i, at borgmesteren havde fundet, at han under hensyn til det omfang og den betydning, som ejendomsdirektoratet var vokset til, ikke kunne ønske, at Koch frem­ deles skulle lede dette. Mere fik man ikke at vide, og da både Koch selv og andre forlangte nærmere besked, førte det ikke til andet, end at ordføreren for borgerrepræsentationens udvalg udtalte, at der ikke over for borgerrepræsentationen var fremført nogen anklage mod Koch for tjenesteforseelse, men at sagen angående den afskedigede tjenestemand havde vist, at Koch var uskikket til at lede ejendoms­ direktoratet, så omfattende som dette embede var blevet. Tjenstlig havde jeg, som allerede nævnt, ikke med sagen at gøre, og jeg har ikke set sagens akter. Men jeg talte naturligvis med borgmester Hedebol om den, og jeg fremhævede over for ham, hvor betænkeligt det var, når en chef gjorde indstilling om en notorisk strafskyldig

109

10