HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Anmeldelser

bare, alene af den grund, at de ikke står i noget fast forhold til de samlede investeringer. Der er forskellige relationer ikke blot fra den ene industri til den anden, men også i udvik­ lingen over tid. Overhovedet anskuer Hyldtoft den teknologiske udvikling alt for snævert. Den er langt fra udtømt med udviklingen i den mekaniske kraft og med anvendelsen af arbejdsmaskiner knyttet hertil. Det er et meget stort felt, som formentlig kun kan udredes ved minutiøse branche- og virksomhedsstudier. Og undersøgelserne bør omfatte ikke blot teknologiske ændringer i traditionel forstand, men også ændringer i organisation, input m.v. Først når sådanne beskrivelser kan erstatte hans nødtørftige beskrivelser af den teknologiske udvikling uden for kraftmaskinernes område, vil der være skabt et grundlag for at vurdere den teknologiske udvikling i de enkelte perioder. Der ses ikke dokumenta­ tion for de beskrevne fasers karakter i det af Hyldtoft fremlagte. Industristrukturen var da også så at sige uændret i de to sidste faser, som Hyldtoft.hævder skulle være af så for­ skellig karakter. Jeg er enig i en række af de betragtninger, de blev fremført af de officielle opponenter ved disputatshandlingen.3 Især i, at det må anses for proportionsforvrængning, at Hyld­ toft ikke i meget højere grad end sket er, har set udviklingen i dansk industri som en funk­ tion af efterspørgselen på hjemmemarkedet og i konjunkturerne som de kom til os udefra. Man kan selv med den bedste vilje ikke se Danmark som et industriland i det 19. århun­ drede. Industrien druknede i landbrugslandet Danmark før århundredskiftet, og her er der oven i købet alene tale om Københavns industri. At dette spinkle erhvervsforløb ikke har kunnet genere sin egen udvikling anskueliggøres af de københavnske industriarbejde­ res andel af den totale arbejdsstyrke frem til 1914. Arbejdsstyrken i Danmark 1848-1914 4 1. 2. Den totale Uden for Industriarbejdere arbejdsstyrke landbrug i København % af 1. 1848 748.000 340.000 6.490 0,8 1855 802.000 371.000 7.706 0,9 1872 964.000 470.000 19.597 2,0 1897 1.148.000 638.000 35.026 3,1 1906 1.268.000 750.000 51.664 4,1 1914 1.378.000 853.000 59.218 4,3 Det interessante ved denne tabel er i virkeligheden væksten i den totale arbejdsstyrke uden for landbruget og ikke væksten i antallet af industriarbejdere (som defineret af Hyldtoft). De udgjorde før 1900 selv inclusive provinsen kun en beskeden del af den sam­ lede arbejdsstyrke uden for landbruget. Hyldtofts arbejde er en betydelig forskningsindsats, og der er megen indsigt at hente i de af ham etablerede branchebeskrivelser, men arbejdets karakter er nødvendigvis her­ udover blevet oversigtsmæssigt. Man kan nu engang ikke på eengang være hedebonden, der har det tunge slid med at bryde grunden fri og så i samme proces optræde som den, der løser vanskelige, abstrakte problemer. Indlæsningen af de lange bølger i Københavns industrielle udvikling fik ved doktormiddagen Svend Aage Hansen til i sin tale at hente

181