HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Anmeldelser

Ole Hyldtoft havde meget gerne villet have endnu en tabel som fundament for sine undersøgelser, nemlig en tabel over kapitalindsatsen og investeringerne i industrien gen­ nem perioden. Men på dette punkt kommer han ikke igennem. Hvad han har før 1865 bygger alene på forsikringssummerne i virksomheder med dampkraft. Fra 1865 kan han ved at bygge på Nyrops arbejder og senere på Greens Danske fonds og aktier give et vist billede af udviklingen i kapitalindsatsen forsåvidt angår aktieselskabsfinansieringen og anvendelsen af partialobligationer i Københavns industri. Forfatteren har delt sin fremstilling op i 3 perioder (som ikke følger hans tabelperio­ der), nemlig perioderne 1840-1865, 1865-1896 og 1896-1914. Ved at samle fremstillin­ gen på disse tre perioder kan han tegne et billede af forandringer over tid. Først beskrives industrien som den så ud omkring 1840, hvor der kun var ca. 6.000 arbejdere, der kan falde ind under det anvendte industribegreb (over 5 arbejdere pr. virksomhed). Der var kun få fabrikker, og anvendelsen af mekanisk kraft var ringe. Tekstilindustrien var gan­ ske dominerende med 40 pct. af arbejdsstyrken, og kvindernes andel af arbejdsstyrken var da og senere forbavsende høj, nemlig omkring 30-40 pct. af arbejdsstyrken. Og man var endnu frem til 1870erne i børnearbejdets tid i visse brancher. I perioden op til 1865 (1872) ændredes industristrukturen radikalt. Maskin- og trans­ portmiddelindustrien udspaltedes som en betydningsfuld branche i en mere moderne industristruktur. De store arbejdskrævende erhverv: møllerier, brænderier, sukkerraffi­ naderier, bogtrykkerier og bryggerier m.fl. gik over til damp, og der opstod nye indu­ strier til forsyning af befolkningen med basale forbrugsvarer. Endnu i 1872 var industri­ arbejdertallet i København dog beskedent nemlig ca. 20.000. I den følgende periode 1865-1896 skete væksten i industrien ifølge Hyldtoft inden for traditionelle varegrupper og inden for den teknologi, der allerede var skabt. Fra 1896 til 1914 voksede igen nye varer og nye industrier frem. Teknologien ændredes væsentligt med tilkomsten af el og med ibrugtagning af elektromotorerne som drivkraft. Det teoretiske indslag i Hyldtofts arbejde udgøres af et afsnit om Marx og Schumpeter, om lange bølger i økonomien og om forekomsten af korte og lange cykler (Kitchen, Juglar og Kondratieff cykler). Disse afsnit virker i høj grad påklistrede og står ikke i nogen organisk sammenhæng med den egentlige stærkt empirisk prægede fremstilling. De nød­ tørftigt præsenterede teorier, anvendes til en fortolkning af udviklingen i Københavns industri gennem perioden. Hans påstand er, at udviklingen i Københavns industri skulle ske i lange bølger, der skulle være bestemt af forholdet mellem kapital og arbejde i pro­ duktionen. Fase 1 fra 1840-1865 beskrives som en fase med stigende kapitalindsats og betydelige teknologiske forandringer som i fase 2 1865-1896 erstattes af en fase med en relativt faldende kapitalindsats, med færre teknologiske ændringer og med stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Denne periode erstattedes ifølge Hyldtoft fra 1896 igen af en fase med stigende kapitalindsats, nye teknologiske ændringer og forholdsvis ringere udvidelse af arbejdsstyrken. Begrundelsen for disse faser - lange bølger, der skulle være bestemt af forholdet mellem kapital og arbejdskraft i produktionsprocessen, er meget tynd af den grund, at Hyldtoft jo ikke har materiale til belysning af udviklingen i kapitalindsatsen og de på­ ståede fluktuationer heri. Hans forsøg på at benytte tallene for kapitalindsatsen i damp­ erhvervene og i energiforbruget som mål for udviklingen i investeringerne er ikke hold­

180