HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Vilhelm Jespersen

forslag til en tjenestemandslov, ja før denne kommission var nedsat, forstået, at personalereglerne måtte codificeres, og udarbejdet detalje­ ret forslag dertil. Nu var dette forslag lagt til side og et helt andet for­ slag blevet gennemført. Meget dybtfølt var min skuffelse dog ikke. Dertil havde der været alt for mange personlige glæder og opmuntrin­ ger under det lange arbejde med denne sag, som for øvrigt ikke var afsluttet med tilvejebringelsen af vedtægt af 31/3 1920, idet denne måtte suppleres med en række regulativer. Men det, som tjenestemændenes og offentlighedens interesse særlig samlede sig om i denne tid, var selve lønordningen. For statens ved­ kommende vidste man nu, hvorledes ordningen ville blive; men her ønskede kommunens fællesudvalg ikke at følge staten så nøje som med hensyn til de øvrige tjenestemandsvilkår. Staten delte lønnen i egentlig løn og tre almindelige tillæg, nemlig konjunkturtillæg, stedtillæg og dyrtidstillæg; fællesudvalget nøjedes med at dele i løn og dyrtidstil­ læg, hvilket sidste man helt lod følge statens regler. Staten indførte ligeløn for mænd og kvinder ved samme arbejde; inden for fælles­ udvalget var der meget delte meninger om, hvad der var rigtigt i dette spørgsmål, men alle var enige om, at når staten havde knæsat ligeløn­ nen, måtte kommunen følge efter. Staten havde en meget stor mængde forskellige lønklasser; kommunen havde meget færre, og fællesudval­ get ville ikke ændre på dette punkt. Endelig var der spørgsmålet om hele lønniveauet; kommunen havde hidtil på adskillige områder ligget noget højere end staten, og det samme var tilfældet med fællesudval­ gets første forslag i forhold til det fra statens lønningskommission fremsatte forslag. Ingen af disse forslag blev imidlertid gennemført uforandret. Arbejderlønningerne i det private erhverv var i stadig stigning, og under hensyn hertil blev der i sommeren 1919 gennemført en betydelig lønforhøjelse for kommunens lønarbejdere. For kom­ munens tjenestemænd blev de af fællesudvalget først foreslåede satser herefter uholdbare, og da desuden statens lønningskommissions for­ slag under behandlingen i rigsdagen blev forhøjet med ca. 500 kr. på alle grader, fulgte fællesudvalget efter og forhøjede ligeledes sit for­ slag med gennemsnitlig 500 kr. Det således ændrede forslag blev vedtaget med gyldighed fra 1/10 1919. Som det fremgår af skildringen af dets tilblivelse, kom det til at

148